Gennemgangen af EU’s F-gas-forordning:
Den første F-gas-forordning i EU trådte i kraft i 2006 med fokus på inddæmning og service. I 2014 blev den anden version aftalt og med en yderligere nedfasning af kølemidler med højt GWP. I oktober 2023 blev den tredje version endeligt aftalt. Den tredje version er en ekstremt ambitiøs forordning med en langsigtet fuld udfasning af F-gasser. EU og USA’s nedfasning er illustreret i figur 1, hvor F-gas-forordningen fra 2014 er vist i sammenligning med den nye aftalte nedfasning i 2023. Fra 2025 reduceres kvoten betydeligt sammenlignet med den foregående fase, og fra 2030 er den tilgængelige mængde af F-gasser selv til service meget lav.
Kvotetildelingsmekanismen har i princippet ikke ændret sig, men de inhalatorer (MDI'er), der tidligere var undtaget, er fra 2025 inkluderet i kvoten. Der foretages specifikke delkvotetildelinger for MDI'er, og den disponible mængde for RACHP-industrien reduceres derfor med en betydelig procentdel, men som endnu ikke er specificeret nøjagtigt. Tildelingsmekanismen findes i forordningens bilag VIII.
EU’s udstyrsforbud:
Kvotereduktionerne ledsages af markedsføringsforbud. Sammenlignet med den seneste revision stiger antallet af forbud og detaljerne. Oversigten kan ses i figur 2.
Især forbuddene i figur 2 har været et stort diskussionsemne i gennemgangsperioden. I lyset af de kraftige kvotereduktioner er den langsigtede konsekvens af at have et applikationsspecifikt GWP-forbud begrænset på grund af den begrænsede tilgængelighed af kølemidler. Det sender dog et klart signal til markedet om, hvor udviklingsindsatsen skal fokuseres.
Eksportforbud: Fra 2025 indfører F-gas-forordningen et eksportforbud for RACHP-systemer med GWP ≥ 1.000, forudsat at disse systemer ikke kan markedsføres i EU (se figur 2). Det betyder, at datoen for forbuddene i bilag IV (figur 2) vil være datoen for de potentielle eksportbegrænsninger. Der er endnu ikke nogen praksis for denne begrænsning, og det skal stadig verificeres, om f.eks. enheder, der er designet til brug med dobbelt kølemiddel såsom R454B/R410A, kan tælle som en enhed for den laveste GWP-værdi.
Varmepumper:
EU’s ambitioner om at dekarbonisere varmesektoren indebærer en massiv udrulning af varmepumper som erstatning for opvarmning, der er baseret på fossile brændsler. Markedet for varmepumper er allerede i vækst, og der har været begrundet bekymring omkring tilgængeligheden af F-gasser. Nogle vigtige applikationer såsom små (<12 kW) A/W-monoblokvarmepumper vil have GWP-grænser på 150 fra 2027 og et komplet F-gas-forbud fra 2032. Mange af disse enheder bruger allerede R290 i dag, så det forventes ikke at blive et problem. Opdelte systemer <12 kW påvirkes også af en GWP-grænse på 150 fra 2027, hvilket kan blive et alvorligt problem, som brancheforeningerne har gjort opmærksom på. Små opdelte systemer er generelt overgået til højtrykskølemidlet R32, og en højtryksversion med lavt GWP er ikke tilgængelig. Ud over de specifikke forbud ses den lille kvote som en potentiel trussel mod udrulningen af varmepumper. Dette har ført til en årlig vurdering og en eventuel ekstra – men meget begrænset – kvote for årene 2025-2029.
Serviceforbud:
Serviceforbuddene er blevet forstærkede. Fra 2025 må små køleanlæg heller ikke længere bruge nye kølemidler med et GWP >2.500. Dette vil påvirke ældre systemer, der stadig er afhængige af R404A. Fra 2032 vil grænsen være GWP 750. Service og vedligeholdelse af AC- og HP-udstyr er ligeledes begrænset med et GWP-niveau på 2.500 fra 2026. Det er vigtigt at bemærke, at genvundet og genanvendt kølemiddel stadig kan anvendes.
