HCFC- og CFC-udfasning

Indførelsen af CFC'er og senere HCFC'er løste store sikkerhedsproblemer i første halvdel af det sidste århundrede, men der blev ikke taget hensyn til de miljømæssige risici før i midten af 1970'erne. På dette tidspunkt stod det klart, er der var alvorlige konsekvenser ved en fortsat brug af især CFC'er, hvilket førte til en global aftale om en udfasning – også kendt som Montrealprotokollen.

Udfasningen af CFC'er er blevet gennemført globalt. Selvom gamle systemer stadig er i drift, må der ikke anvendes nye systemer eller ubrugt CFC til service.

Udskiftningen skete i vid udstrækning ved at erstatte CFC'er med HFC'er, uden at sikkerheden under installation og brug blev kompromitteret. Men som vi ved i dag, bliver den udbredte brug af HFC'er før eller siden en stor kilde til global opvarmning.

R22 er det mest anvendte HCFC, da det har en bred anvendelighed. R22 er imidlertid også en del af udfasningsplanerne, da det har et mindre ODS-potentiale. I-landene har allerede gennemført udfasningen af R22, mens u-landene stadig anvender R22 som det vigtigste kølemiddel. Her er udfasningen allerede i gang og fortsætter med en reduktion på 10 % i 2015.

Udfasningen af R22 i i-landene har rejst spørgsmålet: Hvad er den bedste erstatning? Hvor i-landene indførte HFC i 1990'erne, står u-landene over for et svært dilemma: På den ene side kunne de vælge at bruge nye løsninger med lavt GWP, som stadig ikke har en høj grad af modenhed, men passer ind i udviklingsplanerne for markederne i i-landene. På den anden side kunne de vælge at bruge gennemprøvede HFC-teknologier, som måske kan være overflødige om nogle få år.

Yderligere ressourcer