Nu er det tid til at skifte til elektroniske væskestandomskiftere

3. april 2020

Sikkerhed kommer i mange former, og væskestandomskiftere spiller en afgørende rolle i køleanlæggenes funktionssikkerhed – hvor de anvendes til at forhindre væskeslag i kompressorer.

Den nye Danfoss LLS 4000 til ammoniak og HFC'er løfter dit systems sikkerhed op på et helt nyt niveau. Den leveres med en valgfri SIL2-klassificering for øget driftssikkerhed, samtidig med at den gør installationen og idriftsættelsen lettere sammenlignet med svømmerventilteknologi.

Pålidelighed og sikkerhed på et nyt niveau

Måleprincippet i LLS 4000 er baseret på reflektometri, hvilket gør den utroligt præcis. Den elektroniske komponent består af to mikroprocessorer, der udfører de samme beregninger. Det skaber redundans og øger dermed pålideligheden. Derudover behandles alle signaler to gange ved brug af stemmeprincippet. En autodiagnostisk funktion overvåger hardwaren og temperaturområdet for at sikre, at systemet bevarer de optimale driftsbetingelser.

LLS 4000 fås i en SIL2-version (SIL2; sikkerhedsintegritetsniveau 2), hvilket betyder, at den har et certificeret funktionssikkerhedsniveau, som er 100-1000 gange højere end et produkt uden SIL2. En version uden SIL2 er også tilgængelig.

 

"Med den SIL2-certificerede LLS 4000 som din væskestandomskifter får du en pålidelig løsning, der er i overensstemmelse med et sikkerhedsstyresystem i henhold til EN 378," fortæller Jakob Lundholm, New Product Owner for industrikøling hos Danfoss Cooling.

Nem installation og idriftsættelse

LLS 4000 kræver kun en enkelt svejsning. Den er derfor nem at installere, og det er hurtigt at foretage lækageeftersyn. Muligheden for at servicere eller udskifte den elektroniske komponent i LLS 4000 uden at skulle fjerne kontakten minimerer systemets nedetid.

Idriftsættelse og overvågning kan foretages med LLS 4000-appen via en Bluetooth-forbindelse. Med appen er det også muligt at vælge, hvilket medie der skal måles. For versionen uden SIL2 kan man med appen også indstille ventilen til normalt åben eller normalt lukket.

"Med et højt niveau af driftssikkerhed og pålidelighed samt nem installation og idriftsættelse tror vi fast på, at LLS 4000 er fremtiden inden for væskestandomskiftere. Vi glæder os til, at vores kunder får dem i hænderne og kan se, hvad de kan," fortæller Anders Olsen, Marketing Communications Manager for Industrikøling hos Danfoss Cooling.

Relateret produkt

  • LLS 4000 væskeniveaukontakt
    LLS 4000 væskeniveaukontakt

    Danfoss' LLS 4000 elektronisk væskeniveaukontakt er en kompakt, omkostningseffektiv og pålidelig kontakt til målinger af væskeniveau.