Nye vinkler på effektivitet i bygninger

Effektive bygninger kan redde dagen

Det er på tide at vække en sovende kæmpe. En rapport, der er udarbejdet af energikonsulentvirksomheden Ecofys, er den første, der bekræfter og sætter tal på det enorme, uudnyttede potentiale for energibesparelser på EU-niveau, der kan opnås ved at renovere de tekniske bygningssystemer.

Det er på tide at åbne op for alle de muligheder, der ligger gemt bag beton, glas og stål, så vi kan skabe massive besparelser, flere jobs og bedre boliger.

Åbn op for energibesparelsespotentialet i vores bygninger

Den enkle sandhed om vores bygninger
Læs, hvorfor de tekniske bygningssystemer er så vigtige
Læs hele rapporten fra energikonsulentvirksomheden Ecofys

Centralnervesystemet i vores bygninger

Der er allerede teknologier til rådighed, der beviseligt kan gøre vores bygninger og systemerne i dem mere effektive – alligevel findes de stadigvæk ikke i de fleste bygninger. Optimering af de tekniske bygningssystemer gør ikke kun bygningsmiljøet mere effektivt; det giver bygningens brugere mulighed for at opnå en bedre forståelse for deres miljø – så de proaktivt kan administrere deres energiforbrug og kan opretholde et sundt, behageligt og produktivt miljø, der er reguleret præcis, som de gerne vil have det. Omkostningerne til teknologierne er lave, de kan nemt eftermonteres i bygningerne og energi- og omkostningsbesparelserne kan være bemærkelsesværdige.

Teknologi reducerer spildet og giver bedre trivsel til glæde for millioner af europæere

De anvendte løsninger vil variere afhængigt af de forskellige bygningstyper, men de grundlæggende principper om mindre spild, lavere omkostninger og bedre miljø til glæde for brugerne er de samme. Se vores casestudier.

Der har aldrig været et bedre tidspunkt til at finde nye vinkler på effektivitet

Hvis det skal lykkes at gennemføre EU's omlægning til en økonomi med lav CO2-udledning inden 2050, kræver det en komplet dekarbonisering af vores bygninger. Derfor er der et klart behov for at sætte fart på moderniseringen af de eksisterende bygninger. For at kunne gøre det er vi nødt til at sikre, at de tekniske bygningssystemer administreres så effektivt som overhovedet muligt.

Den hurtige vej frem mod effektive, opkoblede bygninger i Europa

Implementeringen af det nye direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (Bygningsdirektivet) udgør en mulighed, vi ikke må gå glip af, for at sætte fart på optimeringen af de tekniske bygningssystemer, og det er den mest omkostningseffektive vej frem mod at opnå vores mål.

Det nye Bygningsdirektiv forstærker fokus på styringen af energiflowet ved at få den grundlæggende styring på plads, målrette fuld og delvis belastning i inspektionskravene og gøre det muligt for bygningerne at blive intelligente og lade brugerne få styringen. Det er nu, vi skal handle, og der er en række vigtige tiltag, der er nødvendige for at holde omlægningen på rette kurs.

De vigtigste tiltag for at opnå en vellykket implementering:

1. Håndhævelse af eksisterende krav

Håndhævelse af eksisterende bestemmelser såsom paragraf 8 i det gældende Bygningsdirektiv. Vejledning til medlemsstaterne om implementering af Bygningsdirektivet, understøttet af best practice-eksempler for forskellige bygningstyper. Håndhævelsen af Bygningsdirektivet er gjort enklere med nye, bindende krav til de vigtigste funktioner såsom individuel rumtemperaturstyring.

2. Indikator for graden af intelligent funktion

Det nye Bygningsdirektiv beder medlemsstaterne om at vurdere og dokumentere den energimæssige effektivitet af de tekniske systemer i bygninger. Hensigten er at øge bevidstheden om mulige effektivitetsgevinster og fremme efterspørgslen. Medlemsstaterne kan gøre brug af de eksisterende værktøjer såsom bygningsrenoveringspasset eller den nye indikator for graden af intelligent funktion til at stimulere indførelsen på markedet.

3. Konsekvent terminologi

Der er brug for større konsekvens i den terminologi, der benyttes i Europa-Kommissionen, for at undgå ubeslutsomhed og usikkerhed blandt investorer og brugere. Der er indført præciserede krav for de vigtigste funktioner såsom individuel rumtemperaturstyring, delvis og fuld belastning samt bygningsautomatisering og -styring for at fremme implementeringen af Bygningsdirektivet i alle medlemsstaterne.

4. Harmonisering af standarderne
  • Lovgivning, standarder og tests skal udover at se på individuelle produkter også fokusere på systemeffektivitet og bør være mere tydelige i forhold til kravene til energieffektivitet for de tekniske bygningssystemer og for de vigtigste funktioner.
  • Medlemsstaterne skal holde øje med status via indsamling af data om tilstanden af de tekniske systemer i eksisterende bygninger.
5. Klarhed om processen for gennemgribende renovering
  • Medlemsstaterne skal udbrede renoveringer på nationalt plan, der omfatter trinvis gennemgribende renovering og understøtter målrettede, omkostningseffektive tiltag og evidensbaserede vurderinger af de forventede energibesparelser. Bredere fordele såsom fordele i forbindelse med sundhed, sikkerhed og luftkvalitet skal også inkluderes.
  • For at opnå det bør Europa-Kommissionen og Bygningsdirektivet angive en klar, omfattende rangering af alle de tilgængelige tiltag, baseret på a) hvor hurtigt de kan levere omkostnings- og CO2-besparelser og b) hvor effektivt de vil kunne fremme implementeringen af efterfølgende tiltag.
  • Europa-Kommissionen bør også sætte fokus på den rolle, styringssystemer spiller i afbalancering af de minimerede energitab, interne gevinster og det tilbageværende energibehov i næsten energineutrale bygninger.

Relateret viden