Gibson's Farm Shop opnår en energibesparelse på over 20 % med Optyma™ Plus INVERTER

6. november 2020

Fordele

  • Energibesparelse på over 20 %
  • Lav kølemiddelfyldning og lave installeringsomkostninger
  • Optimal fødevaresikkerhed og -opbevaring
  • Effektivitet ved del-last

Gibson-familien har i over 50 år forsynet Canterbury-området med hjemmelavede og lokalproducerede fødevarer af høj kvalitet. Forretningen startede med at sælge æbler og pærer fra gården, og da rygtet om den spredte sig, udviklede den sig til en specialiseret gårdbutik.
Men familiens ambitioner stoppede ikke der. Gårdbutikken udvidede for nylig yderligere, idet de åbnede en delikatesseforretning, en bager og en café, og den fungerer som udstillingsvindue for Kents bedste fødevareproducenter.
Projektet krævede ekstra kølekapacitet, og så opstod muligheden for at vurdere og opdatere butikkens eksisterende køleudstyr. Virksomheden henvendte sig til deres mangeårige leverandør, Cold-Air Refrigeration Ltd.

Gibson’s Farm Shop

Forretningen, der er i vækst, fik øget kølekapacitet – men lavere energiregninger – efter at have udskiftet to kondenseringsaggregater med en enkelt fleksibel pakke.

Siden 2010 har gårdbutikkens tre kølediske været forbundet med to udendørs kondenseringsaggregater med almindelige kompressorer med fast hastighed og finne-og-rør-kondensatorer. Disse enheder fra Danfoss' Optyma™-produktsortiment havde fungeret godt – men Gibson-familien var ivrige efter at udnytte ny teknologi for at spare på energiforbruget..

Butikkens nye og større diske målte i alt 7,5 m med en kølekapacitet på 8 kW. Cold-Airs direktør, David Eldridge, vidste, at teknologi som microchannel-varmevekslere og inverterscrollkompressorer gav mulighed for at spare en del energi, samtidig med at kølemiddelfyldningen blev reduceret.

David fortalte: "Dette var det perfekte sted til installering af Cold-Air’s første Optyma™ Plus INVERTER – her kan vi overvåge opsætningen og ydeevnen. Den er meget effektiv, og den var nem at integrere under installeringen."

David bruger Danfoss' beregnings- og udvælgelsessoftware Coolselector® 2 til at sammenligne det årlige energiforbrug for en enkelt Optyma™ Plus INVERTER, med to konventionelle kondenseringsaggregater.

Han fandt ud af, at hen over et år ville inverterscrollenheden kunne betyde en stor fordel, fordi den trinløse kompressor med variabel hastighed tilpasser sig den ønskede kølekapacitet. Dermed spares energi under dellastforhold, og når der tændes og slukkes.

Enhedens microchannel-varmeveksler øger desuden effektiviteten, mens kølemiddelfyldningen reduceres. Og det hele kan opnås med den gennemprøvede Optyma™-produktserie, som firmaet har stor tillid til.

David udarbejdede beregningerne med R449A-kølemiddel som alternativ til det forbudte R404A. Han specificerede desuden, at de nye kølediske skulle installeres med Danfoss' TE2 ekspansionsventiler, så vedligeholdelse og installering bliver nem.

Han forklarer: "Vi anbefaler Danfoss-produkter på grund af deres anerkendte kvalitet. Jeg bruger ofte Coolselector til at lave beregninger og udvælge de rigtige produkter. Jeg synes, den er nem at bruge, og der er præcis information og masser af dele at vælge imellem."

Efter Gibson’s Farm Shop har skiftet til Optyma™ Plus INVERTER, bruger de mindst 20 % mindre strøm. Det enkle plug-and-play-format og den lave kølemiddelfyldning har også holdt installeringsomkostningerne nede.

Hvad der er endnu vigtigere er, at enheden har vist sig at være 100 % driftssikker. Den holder fødevarerne på en konstant temperatur, så de altid er perfekte til butikkens kvalitetsbevidste kunder. Varerne omfatter meget passende lokal, frisk frugt – de samme produkter af høj kvalitet, der slog butikkens navn fast for over 50 år siden.

Gibson-familien er uden tvivl kommet et skridt videre. Med Danfoss' Prosa IoT Enabler kan Cold-Air nu proaktivt overvåge temperaturen gennem ProsaLink-appen, så fødevaresikkerheden hele tiden er optimal.

Vi har været med på virksomhedens rejse i lang tid, så vi er glade for at se, at både David og Danfoss' køleteknologi kan fortsætte med at hjælpe Gibson's Farm Shop og deres kunder i mange år fremover.

Anvendte Danfoss-produkter