Satser på energieffektive bygninger
Vi tilbringer 90 % af vores tid i bygninger, hvilket understreger den vigtige rolle, de spiller i vores liv. Disse bygninger og deres opførelse står også for over en tredjedel af det endelige globale energiforbrug og næsten 40 % af de samlede direkte og indirekte CO2-udledninger. Det betyder, at dekarbonisering af bygninger og forbedring af deres energieffektivitet er afgørende for at begrænse stigningen i CO2-udledninger og opfylde Parisaftalen.
Trin til dekarbonisering af bygninger
Det er tid til at handle nu
Omkring to tredjedele af den nuværende bygningsmasse forventes stadig at være i brug i 2050 (Architecture2030), og det er derfor vigtigt at øge renoveringshastigheden for eksisterende bygninger. Samtidig skal standarder for nye bygninger – og deres konstruktion – også øges. Den forventede vækst i bygge- og anlægssektoren i denne periode gør det endnu mere presserende at handle (UNEP).
Frigørelse af potentialet i bygninger
Bygninger som hjørnestenen i dekarbonisering
Optimering af bygningsmassens energibehov
Den globale bygningsmasse tegner sig for en betydelig del af verdens endelige energiforbrug. 80 % af den energi, der bruges i bygninger, kan tilskrives opvarmning og køling, som stadig hovedsageligt er baseret på fossile brændsler. Ved blot at optimere varme-, ventilations- og airconditionsystemer kan vi sikre en gennemsnitlig energibesparelse på 30 % med en tilbagebetalingstid på blot to til fire år. Fjernevarmenet spiller en vigtig rolle i denne henseende ved at integrere en større andel af den vedvarende energikapacitet og levere lagringsløsninger til at håndtere efterspørgslen ved spidsbelastninger.
Potentiale for jobskabelse
Byggesektoren tilbyder os ikke kun en særdeles omkostningseffektiv platform til at reducere udledningen af drivhusgasser betydeligt; den kan også fungere som en vigtig jobskaber. IEA anslår, at der kan skabes mellem 9 og 30 jobs for hver million dollar, der investeres i energieffektivitetstiltag i byggesektoren. Det er det største potentiale i hele energisektoren. Og det er jobs, der skabes lokalt, og som kan fremme lokalsamfundet og den bredere økonomiske aktivitet.
Håndtering af energifattigdom
Stigningen i energifattigdom over hele verden er et bekymrende fænomen med et anslået antal på 30 millioner mennesker i Europa (CEB), der f.eks. kæmper med at opvarme deres hjem.
Effektivisering af indførelsen af intelligente teknologier og andre energieffektive produkter og tjenester vil føre til en mere optimal udnyttelse af energien, som vil kunne betyde, at husholdningerne sparer et stort beløb på deres slutregning. I Europa kan man f.eks. spare op til EUR 67 mia. om året på energiregningen.
Sundere samfund
Mere energieffektive bygninger betyder også sundere lokalsamfund og byer. Forbedret komfort og indendørs luftkvalitet fører til færre sygdomme og medicinske omkostninger. Det øger den samlede produktivitet og komforten i samfundet, hvor færre personer har brug for sygeorlov.
Muliggørelse af energieffektivitetsløsninger i bygninger
Løsningerne er klar
Vi har gennemprøvede teknologier til rådighed for at øge bygningers effektivitet og gøre systemerne i dem mere effektive. Men ofte bliver selv de lavthængende frugter ikke plukket. Det skal ændres, og helst meget hurtigt, for at udnytte hele potentialet.
En måde at gøre det på er gennem gennemgribende renoveringer, som tilbyder en omkostningseffektiv tilgang til integration af energieffektiviseringsløsninger i renoveringsplaner. Fremme af trinvise renoveringer giver mulighed for en mere fleksibel tilgang for at nå slutmålet: stadig med klart fokus på dekarbonisering af bygningen.
Politiske rammer til fremme af energieffektive bygninger
Vi ved, at der vil være behov for store investeringer for at fremme den tiltrængte renovering af den globale bygningsmasse. En gennemsigtig og stabil lovgivningsmæssig ramme spiller en central rolle i at muliggøre udbredelsen af omkostningseffektive løsninger såsom intelligente teknologier ved at give investorerne et solidt grundlag, de kan planlægge ud fra.
Eksempel i Europa: Fit for 55-pakken og bygninger
I Europa vil Fit For 55-pakken fremme EU’s overgang til en CO2-neutral økonomi inden 2050. Bygninger er afgørende for dette, da de i øjeblikket tegner sig for 40 % af EU’s energiforbrug og 36 % af EU’s udledning af drivhusgasser.
Lande har økonomisk kapacitet til at fremme dekarboniseringen af bygningsmassen, og det er vigtigt at holde fokus på planlægningen på mellemlangt og langt sigt. Vi er overbeviste om, at tilgangen Energy Efficiency First, der ligger til grund for omarbejdningen af vigtige lovgivningselementer, såsom direktivet om energieffektivitet, direktivet om vedvarende energi (RED 2) & og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), vil være medvirkende til at fremskynde indsatsen for at kunne plukke de lavthængende frugter i forbindelse med dekarboniseringen – nemlig forbedret elektrificering baseret på vedvarende energi, integration af energisektoren og indførelse af intelligente løsninger i bygninger.
Ambitionerne om at leve op til EUs mål er afgørende, og Fit For 55-pakken har opskriften på at gøre det på den mest omkostningseffektive måde.
Udforsk relaterede artikler
