
Fra ansøgning til underskrevet kontrakt: Sådan fungerer det
Vi vil sikre, at du får det job, der passer bedst til dine kvalifikationer, færdigheder og din personlige profil. Vi ønsker, at du får en karriere, som er værdifuld for dig, Danfoss og verden – så vi tager ansættelsesprocessen meget alvorligt. Få mere at vide om hvert trin i processen nedenfor.
Ansøgningen
Udvælgelsesprocessen begynder, når vi modtager din ansøgning. Vores proces følger de samme standarder over hele verden, med de nødvendige lokale tilpasninger. Som det første vurderes din ansøgning af en rekrutteringskonsulent, som kender jobbets omfang og den afdeling i Danfoss, hvor stillingen er ledig. Hvis rekrutteringskonsulenten mener, at din profil og dine kompetencer opfylder jobkravene, videresendes din ansøgning til gennemgang hos stillingens leder.
Tip: Det er meget vigtigt, at du målretter din ansøgning og sikrer, at den passer mest muligt til det pågældende job. Vær også omhyggelig med at udfylde den online ansøgningsformular så præcist som muligt.
Samtalerne
Hvis stillingens leder mener, at din ansøgning opfylder kravene for den ledige stilling, vil du blive inviteret til en samtale. Hver samtale er struktureret ud fra specifikke krav i virksomheden. En samtale kan bestå af et videomøde eller en telefonsamtale, efterfulgt af en eller flere fysiske samtaler og evalueringstests. I løbet af samtaleprocessen vil du møde stillingens leder og muligvis nogle af dine fremtidige kolleger. Vi får mulighed for at lære dig at kende, og du får de oplysninger, der kræves for at kunne beslutte, om Danfoss er det rette match for dig.
Beslutningen
Det sidste trin i ansættelsesprocessen følger de lokale love og bestemmelser og kan kræve referencer eller et baggrundscheck. Hvis vi beslutter, at du skal være en del af Danfoss, vil vilkårene og betingelserne for din ansættelse være baseret på de lokale forhold. Kandidater, som ikke bliver valgt i den sidste runde, vil blive underrettet pr. e-mail eller telefon, og vi kan tage dig i betragtning til en anden ledig stilling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan kan jeg ansøge om et job hos Danfoss?
Alle ledige stillinger bliver slået op på vores jobportal – her kan du ansøge om den eller de stillinger, du er interesseret i. Det er nemt at ansøge. Du skal blot oprette en profil, som giver dig adgang til en række nyttige funktioner, f.eks. overvågning af status for din ansøgning.
Kan jeg sende min ansøgning pr. e-mail?
Nej, vi modtager kun ansøgninger, som er indsendt via vores online ansøgningsproces.
Hvilket sprog skal jeg skrive ansøgningen på?
Vi anbefaler, at du ansøger på det sprog, der er anvendt i jobannoncen. Bemærk, at vi gennemser alle indsendte ansøgninger, så der kan forekomme forsinkelser i besvarelsen for udvalgte stillinger.
Vil I bekræfte, at I har modtaget min ansøgning?
Ja. Inden for 24 timer, efter at vi har modtaget din ansøgning, vil systemet generere og sende en e-mail til den e-mailadresse, du har angivet.
Hvornår kan jeg forvente at få svar på min ansøgning?
Vi sender svar til alle kandidater så hurtigt som muligt.
Hvordan kan jeg få vist en opdateret status for min ansøgning?
Vores rekrutteringsteam vil efterfølgende kontakte dig med yderligere oplysninger om status for behandlingen af din ansøgning. Du kan også overvåge ændringer af din ansøgnings status, som bliver vist i din profil under Job Application (Jobansøgning).
Tilbyder I praktikpladser i mit land?
Hvis du vil vide, om Danfoss udbyder praktikpladser i dit land, kan du åbne søgesiden på vores jobportal.
Hvordan kan jeg bedst sikre mig, at jeg altid er orienteret om jobmulighederne hos Danfoss?
Vi opfordrer dig til at besøge vores karriereside, hvor du kan udforske, hvordan det er at arbejde hos Danfoss, og hvilken forskel du kan gøre inden for et af vores arbejdsområder. Du kan altid finde alle ledige stillinger på vores jobportal. Du kan også oprette en joborientering.
Hvordan kan jeg indstille en ny joborientering?
Log på din konto, og klik på "Job Alert" (Joborientering) på fanen for indstillinger. Klik på fanen "Create New Job Alert" (Opret ny joborientering), og følg instruktionerne.
Hvordan kan jeg trække en ansøgning tilbage?
Du kan til enhver tid trække din ansøgning tilbage. Log på din profil, og klik på "Job Application" (Jobansøgning). Vælg stillingen, og klik på knappen "Withdraw Application" (Træk ansøgning tilbage). Bekræft dit valg i pop-op-vinduet. Status for din ansøgning vil derefter blive ændret.
Kan jeg ansøge om forskellige stillinger i forskellige lande?
Du er velkommen til at ansøge om en stilling i ethvert land. Bemærk, at der i nogle lande kræves en arbejdstilladelse.
Hvis jeg ikke har fået en stilling, kan jeg så ansøge om en anden?
Selvom du ikke har fået en bestemt stilling, kan du meget vel være det perfekte match til en anden stilling hos Danfoss. Vi er altid interesserede i at modtage din ansøgning.
Hvordan nulstiller jeg min adgangskode?
Klik på "Forgot your password?" (Har du glemt din adgangskode?) på loginsiden. Indtast din e-mailadresse, og klik på knappen "Submit" (Send). Systemet vil derefter generere og sende dig en e-mail til nulstilling af din adgangskode.
Hvordan håndterer vi dine persondata?
Beskyttelsen af dine persondata er meget vigtig for os. Hvis du vil vide, hvordan vi håndterer beskyttelsen af dine persondata, kan du besøge siden med vores persondatapolitik for jobkandidater.
Hvordan kan jeg indsende en uopfordret ansøgning?
Hvis du ikke kunne finde et relevant jobopslag i dag, er det en god idé at registrere din profil ved at tilmelde dig vores talentfællesskab.
Hvad er jeres holdning til diversitet og inklusion?
Hos Danfoss ønsker vi at skabe en kultur med højtydende og alsidige teams, som kan fungere i et inkluderende arbejdsmiljø, der fremmer selvledelse, kreativitet og respekt. Innovation og gode resultater muliggøres af medarbejdere med forskellige baggrunde, personligheder, færdigheder og perspektiver, som har omtanke for hinanden og er rummelige. Læs mere om vores medarbejdere og kultur.
Hvorfor skal jeg arbejde hos Danfoss?
Når du bliver en del af vores højtydende og alsidige team, vil du indgå i en kultur, som værdsætter innovation og dit individuelle bidrag. Læs mere om, hvorfor du skal arbejde hos os.
Hvordan er kulturen hos Danfoss?
Er du nysgerrig efter at lære os bedre at kende? Så skal du møde medarbejderne fra vores teams over hele verden! I historierne nedenfor vil du møde medarbejdere fra forskellige arbejdsområder og høre, hvordan de gør en forskel hver eneste dag hos Danfoss. Find ud af, hvorfor de arbejder i virksomheden, hvad de godt kan lide ved deres jobs, og hvordan de arbejder for fremtiden, hver dag.
