Familien Noer fik styr på gulvvarmen med nyt Danfoss Icon™og tilføjet en app

mandag den 28. januar 2019
Varmefordelingen i det nybyggede hus blev hurtigt forbedret da gulvvarmen blev skiftet til Danfoss Icon™

Efter et par år med ineffektiv gulvvarmefordeling i et ellers nybygget hus, fik Familien Noer styr på gulvvarmen med Danfoss Icon™. Som et ekstra plus fik familiefaderen sin højt ønskede app-styring.

I 2016 flyttede familien Noer ind i deres nybyggede drømmehus nord for Aarhus. Familien bestod af mor Ann, far Michael og nyfødte Sila. Siden er lillebror Tristan kommet til.

Den nystiftede familie kom fra en lejlighed i Aarhus. Stor var glæden derfor ved at kunne flytte ud i et helt nyt hus med have, god plads og masser af lysindfald fra de store vinduer.

Da datteren Sila blev større og begyndte at bruge sit værelse til at lege i og ikke kun sove i, lagde især Ann mærke til, at datteren hurtigt fik det alt for varmt i det lille rum. Selvom temperaturen var indstillet til 21 grader. Til gengæld kunne gulvet i stuen føles koldt når der havde været dage med ekstra meget solindfald fra de store vinduer.

”Vi begyndte at tale om, at det da var mærkeligt, at temperaturen svingede så meget i de forskellige rum. Vi havde jo ikke ligefrem forventet at vi skulle gå og stille på varmen hele tiden og da s

let ikke at gulvet ville føles koldt” siger Ann.

Den lokale VVS installatør blev tilkaldt. Han gennemgik hele installationen og rådede familien at skifte til Danfoss Icon™. Indbygget i Danfoss Icon systemet er nemlig automatisk afbalancering og behovsstyret fremløbstemperatur, der sørger for at sende den rette mængde varme til alle rum.

Michael fik sin højt ønskede app

Familien Noer kan nu styre gulvvarmen via Danfoss Icon App™. En stor fordel når de flere gange om året besøger deres lejlighed i Berlin og gerne vil spare på varmen derhjemme.

Michael, der til daglig er selvstændig konsulent og med egne ord er ”lidt af en tekniknørd”, har selv installeret forskellige smarte løsninger i hjemmet såsom indbrudssikring, kameraovervågning, lys og højttalere på wifi. Sågar kaffemaskinen er tilsluttet wifi og den kan programmeres til at have kaffen klar når familien står op. Alle relevante app ligger på en ipad centralt placeret i huset.

Men ved indflytningen tænkte han ikke nærmere over hvilke varmeinstallationer, der var indbygget i huset. ”Det vigtigste var, at internetforbindelsen og TV signalet virkede fra dag ét”, husker Michael smilende. ”Varmeinstallationerne var jo ligesom bare noget, der fulgte med huset og ikke noget jeg som sådan tænkte nærmere over”.

Da VVS installatøren nævnte, at Danfoss Icon™ kunne være svaret på familiens udfordringer med ujævn varmefordeling og samtidig nævnte, at Danfoss Icon™ er app-styret, blev beslutningen hurtigt truffet. Og den nye styring blev sat op allerede få dage efter. Familien Noer kan nu styre gulvvarmen via Danfoss Icon App™. En stor fordel når de flere gange om året besøger deres lejlighed i Berlin og gerne vil spare på varmen derhjemme.

 

Meget bedre varmefordeling

Resultatet af den nye gulvvarmestyring viste sig stort set med det samme. Sila har fået en passende rumtemperatur på sit værelse og solindfaldet fra de store vinduer i stuen giver ikke længere de store temperatursvingninger. Sidst, men ikke mindst: Michael fik sin app-styring.

Dette Danfoss Icon™ fik Familien Noer:

1 Danfoss Icon™ 24V gulvvarmemaster, 10 kredse

1 Appmodul til Danfoss Icon™ App

1 Udvidelsesmodul til behovsstyret fremløbstemperatur

1 Radiomodul til trådløs forbindelse til termostater

7 Danfoss Icon™ trådløse rumtermostater

2 Danfoss Icon™ trådløse rumtermostater med infrarød gulvføler til badeværelset

Det var ikke nødvendigt at skifte termoaktuatorer, da installationen allerede var et 24V system.

Fakta om automatisk afbalancering:

Systemets vandbalance er vigtig for at opnå maksimal energieffektivitet. Den automatiske afbalancering forbedrer den manuelle forindstilling.

I et gulvvarmesystem, der ikke er optimalt - eller slet ikke er - indreguleret, er konsekvensen en uens varmefordeling mellem rummene. Et rum kan risikere at få al varmen, mens et andet forbliver koldt. 
Danfoss Icon™ har indbygget automatisk afbalancering, som sammen med sædvanlig manuel indregulering giver den bedst mulige komfort og mindst mulige energiforbrug.

Relaterede produkter