Fuldskala biogasanlæg i Kalundborg sikrer alle næringsstoffer tilbage til naturen

fredag den 11. januar 2019
Fuldskala biogasanlæg i Kalundborg

Sammen med Ørsted har Bigadan etableret et fuldskala biogasanlæg i Kalundborg, hvor der primært anvendes restprodukter fra insulin- og enzymproduktion ved Novo Nordisk og Novozymes. Byggeriet gik i gang i starten af foråret 2017, og biogasanlæg­get blev sat i drift i foråret 2018 med indvielse af bl.a. borgmesteren, Martin Damm samt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Danfoss Drives frekvensomformere sikrer kritiske processer

Anlægget i Kalundborg omdanner restprodukterne til biogas, som opgraderes til bionaturgas. Den klimavenlige bionaturgas kan erstatte fossil naturgas og giver derfor markante CO2-besparelser. På den måde opnår man dobbelt-op på genanvendelse og er med til at understøtte den grønne agenda, forklarer Erik Lundsgaard, Driftschef hos Bigadan.

Biomasse fra insulin- og enzymproduktion omdannes til miljøvenlig energi

Ikke langt fra Kalundborg ligger Novo Nordisk og Novozymes. Her produceres insulin og enzymer, som bliver solgt over hele verden. Nu bliver biomassen herfra omdannet til energi og gødning på anlægget i Kalundborg. På den måde udnyttes værdien i den bio­masse, der er tilbage efter produktio­nen hos Novo Nordisk og Novozymes.

Normalt er det kun gylle og køkkenaf­fald, der bliver omdannet til biogas, men nu har man fundet ud af også at omdanne industriaffaldet fra Novo Nordisk og Novozymes til biogas. I sidste ende bliver det til bionaturgas svarende til det årlige naturgasforbrug hos ca. 11.250 husstande.

Fuldskala biogasanlæg i Kalundborg

Danfoss Drives er den foretrukne leverandør af frekvensomformere

Bigadan har gennem de seneste 20 år særdeles gode erfaringer med frekvensomformere fra Danfoss Drives og specificerer altid, når det er muligt. På dette anlæg er der 50 frekvensomformere fra Danfoss Drives – både VLT® AQUA Drive FC 202 og VACON® 100 serien.

Anlægget i Kalundborg er højt automatiseret og drives udelukkende af Erik Lundsgaard og hans 4 medarbej­dere døgnet rundt.

”Idriftsætningen har fungeret helt problemfrit. Mange processer er særdeles kritiske, og hurtig service og tilgængelighed af reservedele er afgørende. Derfor var Danfoss Drives det optimale valg”, forklarer Erik Lundsgaard.

Relaterede produkter