I nabobyerne Auning og Pindstrup på Djursland er der et godt naboskab. De to byer har nemlig lavet en aftale om levering af fjernvarme fra Auning Varmeværk til Pindstrup Varmeværk. Med aftalen sikrer de to varmeværker en stabil drift og en energieffektiv forsyning.
VLT® frekvensomformere er nemme og overskuelige at idriftsætte
Projektet blev en realitet 30. oktober 2013, hvor Pindstrup borgerne begyndte at få deres vand leveret fra Auning. I forbindelse med projektet blev der lavet en ny tilbygning ved Auning Varmeværk, hvor der er installeret fire nye pumper. Derudover er der også blevet installeret to nye pumper i Pindstrup Varmeværk. Virksomheden Intego A/S har stået for rådgivning og implementering af projektet. For at opnå en energirigtig løsning har alle pumperne Danfoss Drives VLT® AQUA Drive frekvensomformere fra 7,5 kW på de små pumper til 15 kW på de store pumper.
Nem programmering og god teknisk support
Morten K. Pedersen, procestekniker ved Intego, stod for indkøringen af frekvensomformerne.
”Det har været utroligt nemt at gå til. Danfoss Drives’ programmeringssoftware MCT 10 gør det nemt og overskueligt at programmere sammenlignet med andre frekvensomformerfabrikater,” fortæller Morten K. Pedersen.
Intego har valgt at anvende frekvensomformerens standardindstillinger. Der var kun nogle få parametre, der skulle ændres på i forbindelse med Profinet. Ved opsætningen af disse kontaktede Morten K. Pedersen Danfoss Drives’ produktsupport, som hurtigt kunne hjælpe med dette.
Danske produkter af høj kvalitet
For Hans Jørgen Larsen, driftsleder i Auning Varmeværk, var Danfoss Drives frekvensomformere det foretrukne valg.
”Danfoss har altid været super i mine øjne. Det er dansk, og det er høj kvalitet. Vi kan stole 100 % på produkterne, og der er en god service”, siger Hans Jørgen Larsen.
Frekvensomformernes simple brugerflade gør det nemt at styre anlægget. Derudover er det også nemt at starte dem op manuelt i tilfælde af, at Profinet eller PLC’en går ned, hvilket er vigtigt for forsyningssikkerheden.
Relaterede produkter
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }VLT® AQUA Drive FC 202
VLT® AQUA Drive FC 202 styrer alle typer pumper og leveres udstyret med en kaskadestyreenhed.