Dyrevelfærd og energibesparelser går hånd i hånd i Randers Regnskov

1. september 2014
Dyrevelfærd og energibesparelser i Randers Regnskov

Randers Regnskov gør meget ud af at tænke i energimæssige rigtige løsninger, når der skal indrettes anlæg til tropiske dyr og planter. VLT® HVAC Drive FC 102 frekvensomformere spiller derfor en vigtig rolle i parkens vandrensning og bidrager til en mere sikker og effektiv styring af parkens pumper.

VLT® frekvensomformere hjælper Randers Regnskov med at sikre dyrenes ve og vel

I 2003 blev Randers Regnskov udvidet med en tredje kuppel, denne gang til det sydamerikansk dyre- og planteliv. I den nye kuppel blev det valgt at øge automatiseringen blandt andet ved at installere Danfoss Drives VLT® 6000 frekvensomformere til at styre pumperne med. De viste sig hurtigt at være en stor fordel i dagligdagen både i forhold til tidsforbrug og økonomi.

I 2012 blev et par af de gamle VLT® 6000 enheder skiftet ud med de nyeste VLT® HVAC Drive FC 102 frekvensomformere. De nye VLT® HVAC Drive frekvensomformere er leveret med IP55 indkapsling og printkort med en specialbelægning. Dermed har de den optimale beskyttelse i forhold til installationsmiljøet.

Undgår dyre menneskelige fejl

Den automatiske styring af pumperne har også den fordel, at fejlbetjening kan undgås. Netop menneskelige fejl kan i værste fald have afgørende betydning for dyrenes ve og vel. I tilfælde af en alarm modtager Peter B. Jensen automatisk en SMS, hvilket gør, at eventuelle fejl kan rettes hurtigere.

”Det er noget bøvl, hvis anlægget står stille hver anden dag. Det er skidt for både dyr og planter, som risikerer at tage stor skade. Og man kan jo ikke lige gå ud og anskaffe en ny søko”, udtaler Peter B. Jensen, Teknisk chef hos Randers Regnskov.

Dyrevelfærd og energibesparelser i Randers Regnskov

Sparer en masse tid og penge

”Jeg vil skyde på, at det ville koste et mandeår at betjene de mange ventiler i vores tre kupler manuelt. Nu lader vi dem stå helt åbne, og overlader det til frekvensomformerne at styre pumpernes hastighed. Det hele er styret af en PLC, og vi sparer masser af tid og kræfter, samtidig med at økonomien i løsningen er god”, udtaler Peter B. Jensen.

Relaterede produkter

  • Forbedret VLT® HVAC Drive FC 102
    VLT® HVAC Drive FC 102

    Denne solide frekvensomformer er velegnet til pumpe- og ventilatorapplikationer i bygningsstyringssystemer. Få endnu højere pålidelighed og lavere samlede ejeromkostninger i dine varme-, ventilations- og aircondition-installationer (HVAC) med denne unikke frekvensomformer, der er optimeret til bygningsautomatiseringssystemer.

  • VLT® 6000

    VLT® 6000 er udgået og produceres ikke længere. Danfoss tilbyder en omfattende portefølje med lavspændingsfrekvensomformere og kan hjælpe dig med at vælge den optimale erstatningsfrekvensomformer til din applikation.