Terminalenheder

  • Overblik
  • Relaterede produkter

Varme-/køleenheder som for eksempel ventilationskonvektorenheder, klimapaneler og induktionsenheder er specielt populære i HVAC-systemer til store bygninger. Det er der flere gode grunde til: De optager ikke værdifulde gulvarealer, de er nemme at komme til ved udførelse af servicearbejde eller vedligeholdelse, det er nemt at koble dem til HVAC-systemet, og de kan anvendes til varme eller komfortkøling, eller begge dele.

For at opnå høj indekomfort med opvarmning og/eller afkøling via terminalenhederne, er det vigtigt at have en korrekt vandbalance, pålidelige styreventiler og nøjagtige rumtemperaturregulatorer. Det er dér, Danfoss kommer ind i billedet.

Vores trykaflastede indregulerings- og styreventiler (PIBCV) sikrer korrekt vandbalance i systemet, både ved fuld belastning og delvis belastning. Når de udstyres med en matchende aktuator, fungerer de samtidig som styreventiler.
Hvis både opvarmning og køling er påkrævet, og der anvendes et 4-rørssystem, leverer vores robuste skifteventiler en kompakt løsning, der eliminerer separate indregulerings- og styreventiler til varme og køling.

Vi tilbyder også de mere traditionelle manuelle indreguleringsventiler samt motoriserede styreventiler. Denne kombination kan anvendes, når der benyttes 3-vejs styreventiler, så der opnås et system med konstant flow.

Danfoss' rumtermostater udgør en enkel, separat løsning til regulering af rumtemperaturen. De tilsluttes styreventilerne og sikrer en stabil rumtemperatur, og der kan tilvælges ventilatorhastighedsvalg og tidsplanlægning.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Komplet produktportefølje

Kompakte løsninger

Færre påkrævede komponenter

Nem og hurtig idriftsætning

Øget energieffektivitet

Dokumentar om Danfoss' trykaflastede indregulerings- og styreventiler

Hør alt om fordelene ved trykaflastede indregulerings- og styreventiler (PIBCV) og om, hvorfor Danfoss' kunder skifter fra konventionelle indreguleringsløsninger til PIBCV.

Relaterede produkter