Når du afmonterer en gammel radiatortermostat for at erstatte den med en ny, kan du nu sige ”på gensyn” og delene vil indgå i vores forsøgsprogram for genanvendelse.
"Take Back” er et nyt initiativ, hvor vi indsamler og genanvender dele fra brugte radiatortermostater. Termostater der har gjort nytte igennem mange år og nu skal have et nyt liv i form af nye produkter – det er cirkulær økonomi og sund fornuft! Vi ved, at bæredygtighed er nøglen til en grønnere fremtid, og "Take Back" er vores første ”take” på den udfordring. Her går vi forrest i kampen for genanvendelse og ressourceeffektivitet.
Vi har brug for din hjælp til at indsamle udtjente radiatortermostater
Vi genanvender plastikken fra de brugte termostater eller bruger dem til test i vores cirkulære forsøgsprogram. Vi gør alt hvad vi kan for at materialerne ikke bliver til affald og tabte resurser.
Danfoss-brand eller ej, alle mærker er velkomne. Vi sorterer og genanvender, hvor det giver mening. Jo mere, jo bedre. Det er planen at udbygge vores genanvendelsesprogram løbende, og hvert år er der faktisk potentiale til at omdanne materiale fra mere end 500.000 radiatortermostater til glædelige gensyn alene i Danmark.
Men gør det en reel forskel?
Svaret er JA, i allerhøjeste grad! Ved at deltage i vores genanvendelsesprogram bidrager du til en mere bæredygtig fremtid. Det er en enkel handling, der har stor betydning for miljøet.
Indsamlingsbeholdere findes hos en række udvalgte grossister og byggepladser.
Har du spørgsmål take-back programmet?
Vores team står klar til at besvare din henvendelse. Om du ønsker at vide mere om indsamling, genanvendelse eller hvordan du kan blive en del af programmet, er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig med at blive en del af en bæredygtig fremtid. Kontakt os her roomcontrols.support@danfoss.com
Bestil afhentning af termostater
Når indsamlingsbeholderen er fuld, udfyldes kontaktformularen og vi sender en fragtmand forbi efter de brugte termostater. Sørg for at sende så mange termostater som muligt retur på én gang, så minimerer vi transporten på vejene.
Vigtigt: Husk at opsamlingsbeholderen ikke skal sendes med retur. Tøm indholdet over i en anden kasse, inden returnering.