Ofte stillede spørgsmål

Find svar på dine spørgsmål herunder. Hvis du ikke fandt det svar, du ledte efter, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Hvordan får jeg flere oplysninger om samarbejde med Danfoss i Application Development Centers?

Kontakt din lokale salgsrepræsentant for at høre mere om, hvordan vi kan forberede os på fremtiden sammen. Hvis du allerede er i kontakt med en af vores montører, tekniske supportere eller globale applikationseksperter, er du velkommen til at kontakte dem direkte.

Hvilke typer kølemidler kan testes?

Alle ADC'er er udstyret med testfaciliteter, der understøtter test af enheder ladet med et ikke-brændbart, let brændbart og brændbart kølemiddel. Disse omfatter, men er ikke begrænsede til:

  • R134a og dets erstatninger: R1234yf, R1234ze og R513A
  • R404A- og R407-serierne og deres erstatninger: R448A, R449A, R444B og R455A
  • R410A og dets erstatninger: R32, R454B og R452B
  • Kølemidler til kommercielle køleenheder, herunder R290, R744 og R600a

Hvilke applikationer kan testes?

I vores applikationsudviklingscentre får du adgang til eksperthjælp og topmoderne testfaciliteter til køle- og luftkonditioneringsanlæg, herunder testenheder med brændbare kølemidler. Vi kan teste applikationer, såsom kølediske, isbanker, chillere, roof top enheder, splitanlæg, multisplitanlæg, varmepumper, transportkøleanlæg og forskellige kommercielle køleanlæg. Hvis du ikke kan se din specifikke applikation på listen, er du velkommen til at kontakte os. Vores faciliteter kan tilpasses til en lang række applikationer, så der er gode chancer for, at vi kan hjælpe dig.

Faktureres testen?

Generelt er test baseret på et projektforslag, og de faktureres derfor ikke.

Er laboratorierne certificerede?

Hvert ADC er udstyret med topmoderne testfaciliteter, der overholder alle almindelige teststandarder. Disse omfatter teststandarder såsom:

  • Amerikanske standarder: AHRI 210/240, AHRI1230, EN13215, AHRI 340/360, AHRI 550/590 og AHRI 810
  • Europæiske standarder: EN14511, EN14825, EN16147, EN13771, EN23953 og EN16825
  • Vi kan ved henvendelse udføre test i overensstemmelse med ISO-standarder og regionale standarder.

Vores ADC i Oragadam, Indien, er et anerkendt Intertek Satellite Laboratory og er derfor et laboratorium, der er akkrediteret i henhold til ISO17025.

Vi gør også vores bedste for at opfylde eventuelle specielle testkrav, som du måtte have. Kontakt din lokale salgsrepræsentant for at drøfte eventuelle specifikke betingelser.

Kan jeg deltage i testen?

Når der forelægger en underskrevet aftale, er kunden velkommen til at deltage i testen af sine egne enheder. Vi tilrettelægger dit besøg, så vi sikrer, at din test forbliver fortrolig.

Kan testen ses i realtid?

For at sikre det højeste niveau af datasikkerhed er det ikke muligt at se testen online i realtid. I stedet samler og leverer vi løbende datasæt, som du kan gennemgå. Du kan herefter drøfte resultaterne med en repræsentant for Danfoss.