Vi siger snart farvel til den populære VLT® 2800 – Er du klar til VLT® Midi Drive FC 280?

onsdag den 29. marts 2017

Sidste mulighed for køb af den populære VLT® 2800 nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør det umiddelbare efterfølgende produktionsstop. I takt med at denne succesfulde æra nærmer sig sin afslutning, bydes en ny æra, inden for kompakte, kommunikative og let anvendelige frekvensomformere, velkommen. Vi anbefaler at du skifter til VLT® Midi Drive FC 280 snarest, for løbende produktionsoptimering og maksimeret energieffektivitet.

Danfoss VLT® 2800 har været en af de mest populære frekvensomformere på markedet og det er ikke uden grund, da den nu i næsten to årtier, har været i drift med stor succes. Men som et kendt ordsprog siger, må alle gode ting komme til en ende. Dette er et farvel til VLT® 2800, men samtidig et varmt velkommen til vores helt nye frekvensomformer – VLT® Midi Drive FC 280 – som er videreudviklingen af den populære VLT® 2800. 

VLT® Midi Drive FC 280 er dog mere end blot en efterfølger til VLT® 2800 – Den er og bliver det bedste alternativ. Udover at være fuldt bagud kompatibel, tilbyder den et stort udvalg af ekstra funktioner, som gør den både fleksibel og nem at bruge. Med andre ord, er VLT® Midi Drive FC 280 det bedste match til din applikation. 

Problemfri overgang

VLT® Midi Drive FC 280 giver præcis og effektiv motorstyring til maskinbyggere i materialehåndtering samt føde- og drikkevareindustrien. Det rette mix af funktioner sikrer, at denne frekvensomformer, er ideel til et bredt udvalg af applikationer som fx pumper, miksere og kompressorer samt transportbånd og emballagesystemer.
Med mekaniske dimensioner, terminal placering og klemmenummerering der matcher VLT® 2800, kan VLT® Midi Drive FC 280 nemt udskifte VLT® 2800 i din eksisterende installation.. 
VLT® Midi Drive FC 280 fås i både 1- og 3 faset udgaver med forsyningsspænding på 230V og 400V. Effektstørrelserne går fra 0,37 til 22 kW og gældende for alle 3 faset versioner, kommer disse med indbygget bremsechopper. For at sikre let integration til et foretrukken kontrolsystem, er alle de vigtigste kommunikationsbusser understøttet. De understøttede kommunikationsprotokoller er bl.a. Profibus, Profinet, Ethernet/IP, Powerlink og CANopen.

Der kan også fås en profibus konverter-, som sikrer at kommunikation til VLT® Midi Drive FC 280 er identisk med den nuværende VLT® 2800 herved undgås ændringer i den eksisterende bus-kommunikation  

Med flere avancerede funktioner i VLT® Midi Drive FC 280, som f.eks. dobbelt kanals Safe Torque Off (STO) funktion, i henhold til SIL2 og ISO 13849-1 Pl d, opnås der større sikkerhed samtidig med at omkostningerne, til bl.a. en ekstra ekstern kontaktorer, reduceres. Læs mere om VLT® Midi Drive FC 280 her. 

Overholder direktivet om miljøvenligt design

VLT® Midi Drive FC 280 er designet i overensstemmelse med direktivet om miljøvenligt design. Den nye frekvensomformer lever op til EN50598 European Standard, som definerer virkningsgrad for hhv. frekvensomformer- og motorsystemer. Denne enhed kvalificerer sig til IE2 omformer klassifikation, som pt. har den højeste virkningsgradsklasse. Ud over at understøtte trefasede asynkronmotorer med IE2, IE3 og IE4 virkningsgrad, understøtter den også de højeffektive permanente magnet motorer med IE4 og IE5 virkningsgrad.

Den integrerede USB-port samt VLT® hukommelsesmodul gør det muligt for OEM og maskinbyggere at skrive nye værdier til fabriksindstilling, opdatere firmware og lave hurtig opsætning for brugerne af VLT® Midi Drive FC 280. 

For at overfører parametersæt, lave en sikkerhedskopi eller idriftsætte på site skal du blot tilslutte din VLT® Midi Drive FC 280 til en PC via USB-porten i fronten. Dette kan selvfølgelig også gøres via kommunikationsbussen, memory modulet eller frekvensomformer displayet. Download brochuren på VLT® Midi Drive FC 280 her. 

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med udfasningen af ovenstående produkter. Vores teknik- og salgssupport står klar til at hjælpe dig på tlf. +45 6991 8080 (salgssupport) eller +45 6991 8111 (teknisk support) eller kundeservice.dk@danfoss.com.