På Danish Crowns ”Superslagteri” i Horsens bliver der dagligt slagtet mere end 20.000 grise, og det stiller naturligvis store krav til maskiner, medarbejdere og i særdeleshed teknikken bag. For at imødekomme de store krav til teknikken har fabrikken omtrent 1.000 VLT® frekvensomformere fra Danfoss Drives installeret til at styre og optimere alt lige fra simple transportbånd til mere avancerede applikationer.
216.000 kroners årlige besparelser alene på udskiftning af op til 37 motorer
En af fabrikkens mere avancerede applikationer, ”organudtageren”, har de seneste år voldt produktionen store udfordringer grundet den tidligere servoløsning, som krævede udskiftning af motorerne op til 37 gange om året. I november 2017 fik fabrikken skiftet servoløsningen ud med VLT® AutomationDrive FC 302 frekvensomformere med Integrated Motion Controller (IMC), og siden da har de ikke været nødt til at skifte én eneste ødelagt motor. Alene på udskiftning af motorer giver det årlige besparelser på over 216.000 kroner. Udover prisen på nye motorer sparer fabrikken også de mange mandetimer, der tidligere er blevet brugt på at udskifte de ødelagte motorer.
“Vi satte løsningen i drift i november og har siden da ikke haft én eneste ødelagt motor. Faktisk er den motor vi bruger nu, én af de kasserede fra da vi kørte med servoløsningen”, forklarer Ole Toft Madsen, Automationstekniker hos Danish Crown.
Positionering og synkronisering takket være IMC
Med vores nye softwarefunktion, Integrated Motion Controller, får VLT® AutomationDrive FC 302 en forbedret ydeevne uden kompleksitet. Den yder en servodrevfunktionalitet samt højpræcisionspositionering og synkronisering. Idriftsættelse er hurtig og sikkert, og programmeringen er enkel (intet special programmeringssprog er nødvendigt). IMC er konfigurérbar i drevets software. Ingen ekstra moduler eller hardware er nødvendig.
Læs mere om VLT® AutomationDrive FC-302 her