Vores specialister har udarbejdet en video, som gør dig klogere på den grundlæggende teori bag VLT frekvensomformere. Vi har fået en af vores dygtige teknikker med mange års erfaring til at fortælle dig om de basale hovedkomponenter i en frekvensomformer, så du kan få en fundamental forståelse af en frekvensomformers opbygning og komponenters funktion.
I videoen bliver du præsenteret for følgende hovedkomponenter, deres funktion og placering i en frekvensomformer:
• Ensretter, som laver vekselspænding om til jævnspænding
• Mellemkreds, herunder spoler og kondensatorer
• Vekselretter, der genererer variabel spænding og frekvens til motoren
• Styrekort, som håndterer referencesignaler samt ind-/udgange.
Vi gennemgår endvidere forskellige filtrer, der kan tilvælges til din frekvensomformer, baseret på krav og ønske:
• EMC/RFI filter
• THD filter
• Sinus filter
• dU/dt filter
• HF-Commen-mode filter
Vi tilbyder dig desuden kurser i brugen af VLT® produkter og afholder både et grund- og udvidet kursus i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole (AAMS).
På grundkurset bliver du i stand til at installere, programmere, idriftsætte og fejlvinde på VLT® produkter og kurset vil være en blanding af teori og praksis. Det udvidede kursus er et applikationskursus med fokus på energioptimering, programmering og betjening.