Anbefaling om frekvensomformere i IP54 og IP55 til udendørs brug

onsdag den 10. oktober 2018

Produktets IP-klasse definerer hvor tæt frekvensomformeren er designet til at være i forhold til fugt/vand/genstande. Til udendørsbrug skal du være opmærksom på at regn, sollys, fugt, sne og lignende kan påvirke produktet.

Danfoss Drives følger IP klassifikationen med følgende specifikation:

IP 5X
Elementer som bliver testet i et IP 5X kabinet er udsat for finkornet cirkulerende talkumpulver i et støvkammer i 2-8 timer, hvor eksponeringstiden bliver bestemt af forsøgsbetingelserne for det specifikke element. Testen er udført med en maksimum undertryk på 20 mbar inde i elementet under forsøget og med en maksimum udvindingsprocent af 60 volumen/time.

Hvis specifikke produktstandarder er fulgt, udføres test uden undertryk i 8 timer.

Udover støvtesten bliver en 1 mm ståltråd presset med en kraft af 1 N imod alle åbninger i kabinettet.

For at IP 5X kan blive godkendt, må støvet ikke trænge igennem elementet i sådanne mængder eller i sådan en grad at en funktionel drift af elementet forhindres eller at der foreligger en sikkerhedsrisiko. Der skal også være en sikkerhedsafstand fra ledningen til strømførende eller bevægelig dele.

IP X4
Kabinettet er udsat for vandsprøjt fra et oscillatorrør, hvor hver sprøjtedyse giver en gennemstrømningshastighed på 0,07 l/min i ti minutter. Alternativt kan der bruges en standard sprøjtedyse som sprøjter 10 l/min. Hvis sprøjtedysen bruges, vil eksponeringstiden være 1 min/m2 med et minimum af fem minutter. Vandet bliver sprøjtet mod kabinettet fra alle retninger. For at IP X4 kan blive godkendt, kræver det, at intet vand er trængt ind i elementet i sådan en mængde eller i sådan en grad at en funktionel drift af elementet forhindres eller at der foreligger en sikkerhedsrisiko.

IP X5
Kabinettet bliver udsat for en vandstråle på 6,3 mm i diameteren fra en afstand på 2,5-3 m til elementet under testen. Vandgennemstrømningen er 12,5 l/min, anvendt i en periode på 1 min/m2, i minimum tre minutter. For at IP X5 kan blive godkendt, kræver det at intet vand er trængt ind i elementet i sådan en mængde eller i sådan en grad at en funktionel drift af elementet forhindres eller at der foreligger en sikkerhedsrisiko.

Udover denne beskrivelse skal man også være opmærksom på UV-lys fra solen og den omgivende temperatur, som frekvensomformeren er monteret i. Her skal man følge Design Guides reglementet.

Omgivende temperatur max. 50 ˚C (24 timers gennemsnitlig maksimum 45 ˚C)

Minimum omgivende temperatur under 100 % belastning 0 ˚C

Minimum omgivende temperatur ved reduceret belastning -10 ˚C

Konklusion
Alt taget i betragtning, anbefaler vi at benytte et halvtag til frekvensomformeren for at minimere UV sollys i at skinne direkte på LCP displayet og minimere vedvarende kraftig regn i at ramme direkte ned på frekvensomformeren.

Læs mere om Danfoss' frekvensomformere her.