Danfoss introducerer en ny serie af Optyma™Control-regulatorer, og giver nu tre gange så mange muligheder for effektiv regulering og overvågning af kølerum.

tirsdag den 8. november 2022

Med lanceringen af den nye serie af Optyma™ Control-regulatorer kan køleteknikere nu vælge mellem tre forskellige serier med smarte og effektive kølerumsapplikationer – som tredobler muligheden for at bruge mindre tid på installation, mindske energiforbruget og forbedre fødevaresikkerheden, takket være nye funktioner og funktionaliteter.

Efterhånden som behovet for køle- og energieffektivitet i hele detailhandlen er stigende, stiger behovet for optimering af temperaturregulatorer, overvågning og transparens i kølerum også. Med den seneste tilføjelse til Danfoss’ portefølje af kølerumsregulatorer har Danfoss netop gjort det tre gange nemmere at finde den perfekte løsning til netop dine kølerumsbehov.

Den nye Optyma™ Control-serie består af tre kølerumsregulatorer – AK-RC 204B, AK-RC 205C og AK-RC 305W-SD. Som en tretrinsplatform, der dækker en lang række funktioner, understøtter regulatorerne en lang række applikationer – som overholder fødevaresikkerhedsbestemmelser, forbedrer driftseffektiviteten og giver energibesparelser med avancerede logiske funktioner.

Leverer temperaturovervågning

Tre gange nemmere

De tre nye Optyma™-regulatorer kommer med nem installation og idriftsættelse. Nem ledningsføring og et kompakt design sikrer en supernem installation og montering, hvilket mindsker installationstid og besvær.

Derudover gør den unikke opstartsguide og den intuitive grænseflade det muligt at gennemføre idriftsættelsen på få minutter ved blot at køre guiden og ændre sætpunkterne i to enkle trin.

Tre gange mere tilsluttet

Det udvidede Optyma™ Control-område kan tilsluttes til Danfoss ADAP-KOOL®-serien til problemfri integrering og fuld konnektivitet for komplet regulering og transparens i fuldtovervågede butikker. Mulighed for cloud- og fjerntilslutning via ProsaLink-appen, og cloudtjenesten sikrer også, at køleteknikere får adgang til alle fordelene ved vores Alsense™-platform – uden besvær.

HACCP-alarmer og muligheden for at fjernstyre og programmere sætpunkter forbedrer også fødevarekvaliteten og giver optimal beskyttelse af letfordærvelige varer.

Tre gange smartere

Tretrinsplatformen Optyma™ Control indeholder en række intelligente funktioner, der forbedrer driftseffektiviteten og optimerer energiforbruget – lige fra låsning af afrimningen, der forhindrer overbelastning, til holistisk styring af temperaturregulering og alle nøgleelementerne i elforbruget i kølerummet.

Desuden mindsker den innovative og adaptive afrimning antallet af afrimningscyklusser til et minimum. Dette forbedrer afrimningsperformance over tid, hvilket resulterer i energibesparelser, forlænget produktlevetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger takket være en mindre mekanisk og termisk belastning.

Din one-stop-shop til køle- og overvågningsløsninger

Som en del af Danfoss’ målsætning om at være en one-stop-shop til professionelle i kølebranchen, er den nye Optyma™ Control-platform naturligvis fuldt kompatibel med alle Optyma™-kondenseringsenheder samt kondenseringsenheder fra tredjeparter.

Vi har forpligtet os til at hjælpe din virksomhed på alle tænkelige måder, herunder ved at tilbyde køleindustriens bredeste sortiment af kølerumløsninger samt et bredt udvalg af værktøjer, uddannelse og øvrige ressourcer.