Fordamperstyring i industrikøling – nu nemmere end nogensinde før

torsdag den 3. december 2020
Med ukompliceret installation, en intuitiv wizard og indbygget designfleksibilitet leverer Danfoss EKE 400 de værktøjer, der er nødvendige til at opnå optimal køletilstand og afrimningssekvens, hvad angår effektiv, sikker og problemfri fordamperdrift. Vi er meget glade for at kunne meddele lanceringen af den anden version af EKE 400 1.1. Fordamperregulator. Den nyeste version af EKE 400 indeholder nye funktioner såsom support til DX-fordampere med eller uden varmgasafrimning inklusive CO2 og en ny køletilstand, der muliggør DX direkte ekspansionsstyring. Derudover gør CoolConfig-softwareværktøjet det nemmere end nogensinde før at indstille flere EKE 400'er.

Dedikeret regulator

EKE 400-fordamperregulatoren er specielt udviklet til industrikølesystemer og krævende kommercielle kølesystemer. Baseret på et pålideligt Distributed Control System (DCS), avancerede styrealgoritmer og en wizard til hurtig opsætning og idriftsættelse reducerer EKE 400 væsentligt tid og omkostninger i forbindelse med installation og yder driftssikkerhed og -effektivitet. Derudover gør den decentraliserede tilgang standardiseringen af systemdesignet nemmere.

Den håndterer hele driften i køle- og afrimningstilstand, så der opnås optimal drift og afrimningssekvens (ammoniak-, CO2- og HFC-/HCFC-baserede systemer). Det gælder for afrimning af både oversvømmede fordampere og DX-fordampere. EKE 400 understøtter flere afrimningsmetoder, herunder varmgasafrimning med trykstyring/væskedræning, elektrisk afrimning og vand-/brineafrimning.

Nem wizard-opsætning + CoolConfig-værktøj

Den brugervenlige wizard muliggør hurtig opsætning af nøgleparametre og korrekt ventiludvælgelse til specifikke applikationer. Wizarden vejleder brugeren gennem parameterindstillingerne og filtrerer irrelevante parametre fra baseret på faktiske valg og viser kun de parametre, der er relevante baseret på tidligere valg. Denne konfiguration sikrer en korrekt og pålidelig drift. EKE 400 indeholder også en menu på flere sprog og en oversigt over indstillinger, der giver nem idriftsættelse og overdragelsesdokumentation.

CoolConfig sørger for problemfri kopiering og lagring af indstillinger

CoolConfig-softwaren gør det muligt for projektingeniøren at generere indstillingerne for EKE 400'erne offline og overdrage filen til idriftsættelsesingeniøren på det rigtige tidspunkt for installation af en eller flere EKE 400-regulatorer.

Distribueret styring med PLC eller separat

EKE 400 inkluderer både MODBUS-kommunikation, der muliggør integration med centralt udstyr fra tredjepart som f.eks. PLC-systemer, såvel som en CANBUS til styring af intern kommunikation mellem EKE 400-regulatorerne. Med etableringen af MODBUS-kommunikation til PLC kan brugere få læse-/skriveadgang til de fleste parametre i EKE 400, herunder sætpunkter, alarmindstillinger, ventilens åbningsgrad, gaskoncentration osv.

EKE 400-regulatorer kan også nemt fungere uden en PLC. Flere EKE 400'er kan sammenkobles med henblik på signaldeling via integreret CANBUS (afrimningskoordinering, temperaturdeling osv.)

"Vores nye fordamperregulator, der er dedikeret til industrikøling og krævende kommerciel køling, vil med sin ukomplicerede installation, intuitive wizard og indbyggede designfleksibilitet udstyre vores kunder med værktøjerne til at opnå optimal køletilstand og afrimningssekvens, hvad angår effektiv, sikker og problemfri fordamperdrift. I kombination med vores gratis CoolConfig-software har vi en stærk fordamperstyringspakke til vores kunder," fortæller EKE 400 Product Manager Kurt M. Sand.

Se her, hvordan EKE 400 kan optimere dit industrikølesystem

  • if (isSmallPicture) { Fordamperregulator EKE 400; } else if (isBigColumns) { Fordamperregulator EKE 400 } else { Fordamperregulator EKE 400 }
    Fordamperregulator til industriel køling og krævende kommerciel køling

    EKE 400 fordamperregulatoren er særligt udviklet til industrikølesystemer og til krævende kommercielle kølesystemer, og den reducerer installationstid og -omkostninger betydeligt.

  • Generer indstillinger for EKE 400 fordamperregulatoren til industrikøling og krævende kommerciel køling