Kompakte EET-termostater giver OEM'er inden for kommerciel køling en hurtig vej til digital kontrol

fredag den 29. januar 2021

De nye kraftfulde elektroniske termostater fra Danfoss giver producenter inden for kommerciel køling en hurtig og omkostningseffektiv vej til at inkludere digitale funktioner som f.eks. energibesparende intelligente styringer, intelligent systembeskyttelse og cloud-tilslutning.

Den nye EET-produktserie bygger på den populære ETCH1-produktfamilie og omfatter to produktfamilier: den kompakte EETc og den mere avancerede EETa. Begge er udviklet til at fungere i eksisterende kabinetter med minimale designændringer, hvilket gør det hurtigt og nemt at drage fordel af den digitale temperaturstyring og automatisering:

  • Forbedret effektivitet ved hjælp af automatiske spare-tilstande, intelligent ventilatorstyring og tre typer intelligent afrimning.
  • Øget pålidelighed og fødevaresikkerhed takket være kompressor- og kondensatorbeskyttelse og adaptive alarmer.

EETa-modellen understøtter også cloud-tilslutning, hvilket muliggør fjernbetjent energiovervågning og temperaturstyring, analyse af aktivernes ydeevne og geografisk sporing ved hjælp af produktfamilien Danfoss Prosa IoT enablers og cloud-platformen AlsenseTM.

EET-termostaterne kan hurtigt programmeres og testes med værktøjet Danfoss KoolProg. Dette gør det nemt at konfigurere automatisering af ventilator og afrimning samt andre vigtige systemindstillinger ved at tilslutte en bærbar pc, hvilket fjerner behovet for et display eller en brugerflade med trykknapper, og dermed spares der både penge og plads. Dette gør det endvidere muligt at udvikle nye applikationer hurtigere.

Med fire programmerbare indgangs-/udgangsporte er EETc ideel til drikkevarekølere, kommercielle frysere og selvbetjeningskøleskabe.

EETa er udstyret med to yderligere indgangs-/udgangsporte og understøtter dobbelt drift, dobbelte kompressor- og fordamperkonfigurationer, hvilket gør den egnet til applikationer med mere avancerede styringsbehov, såvel som at understøtte en bred spændingsforsyning til globale applikationer. Begge EET-modeller har nulkrydsteknologi, hvilket reducerer slid og giver en lang og pålidelig produktlevetid.

 “EET er nytænkning for OEM'er inden for kommerciel køling, fordi den gør det meget nemt og omkostningseffektivt at skifte fra gamle mekaniske termostater til effektive elektroniske styringer,” siger Danfoss Global Product Manager, Herman Oberoi.

“Det er et lille, men storslået produkt, som indeholder en masse funktioner og egenskaber i en lille ramme – og til en meget konkurrencedygtig pris. Og da den kan tilsluttes vores cloud-platform AlsenseTM, er det også en nem metode til at udforske fordelene ved IoT, som bliver vigtigere og vigtigere.

“For producenter, der er på udkig efter øjeblikkelig effektivitet og et løft af driftssikkerheden, leverer EET-produktudvalget en enkel og omkostningseffektiv måde at gøre dit udstyr mere automatiseret på, såvel som mere intelligent, holdbart og meget mere energieffektivt..”

Besøg hjemmesiden for at få flere oplysninger om EETc og EETa: