Ny elektrisk Fanøfærge bryder bølgerne i Vadehavet

torsdag den 3. december 2020

Danfoss er med til at sikre, at en af de travleste færgeruter i Danmark nu bliver elektrisk. Fanøfærgerne får en søster, som hvert år skal hjælpe med at bringe 1,8 millioner passagerer tværs over Vadehavet - et naturområde, der er udpeget af UNESCO som verdensarv. Fremtiden rummer et stort potentiale for elektrificering af kortere færgeruter.

Faerger mellem Esbjerg og Fanoe

Fra sensommeren 2021 kan passagerer på ruten mellem Esbjerg og Fanø nyde turen på en CO2-neutral og støjsvag færge i det naturbeskyttede Vadehavet. Danmarks største færgeselskab Molslinjen tager nu første skridt mod elektrificering og bygger en elfærge. Det bliver den første privatfinansierede elfærge i Danmark. Og Danfoss er med på turen.

”Det bliver vores første men helt sikkert ikke den sidste elfærge,” siger Ole Berg-Hansen, Molslinjen, projektleder på bygning af den ny elfærge. ”Vi sejler ruten på en kontrakt med Fanø Kommune, og de bad om en grønnere løsning. Nu vil vi udvide kapaciteten og samtidig tage det første skridt mod at gøre vores færgeservice grøn.”

Med den ny færge supplerer Molslinjen sine to eksisterende dieseldrevne færger på Fanø-Esbjerg-ruten. Perspektivet i at bringe lokale og turister over Vadehavet på en elektrisk færge er et stort ønske, der nu går i opfyldelse for Sofie Valbjørn, Borgmester på Fanø.

Qoute from Sofie Valbjorn, Mayor of Fanoe

”Jeg glæder mig til at gå ombord. Vores ønske er at fremme grønne løsninger, og den ny færge er en af ​​vores prioriteter, fordi vi ved, at færger udleder meget CO2. Nu kan vi vise lokale og turister, hvordan vi arbejder hen imod bæredygtige løsninger.”

Danfoss Drives Key Account Managere i marine segmentet, Jens-Christian Strate og Søren Ingwersen, er stolte over at lukke ​​ordren med Molslinjen. I Danmark besejles 42 kortere ruter af i alt 52 færger, og en undersøgelse viser, at 35 ud af de 52 er rentable at omdanne fra brændstof til elektriske færger.

”Det er super spændende og åbner muligheder for flere projektsalg for os. Molslinjen er en stor operatør, og værftet, som bygger færgen, er en nøgleaktør i specialdesignede skibe. Lige nu er potentialet og viljen stor til at investere i fremtidssikre løsninger på markedet.”

Da verdens kraftigste elfærge Ellen i 2019 stævnede ud på sin første sejllads mellem Ærø og Als, banede den samtidig vejen for, at 900 færger i Europa potentielt kan elektrificeres. Danfoss leverede fremdrivingsmotorerne og er nu også med, når der investeres i den første fuld kommercielle færge i Danmark. Den nye færge finansieres ved en mindre stigning i billetpriserne.

Letvægtskroget bliver bygget bygget i Polen
Lige nu bliver letvægtskroget bygget i Polen og trækkes senere til værftet i Hvide Sande

Specialiseret værft påtager sig projektet

Færgen bliver bygget på Hvide Sande Shipyard Steel & Service kun 70 kilometer nord for færgens nye hjemby. Værftet, der er specialiseret i bygning og reparation af skibe til marineindustrien og offshore, har sagt ja til opgaven. Det er den første fuldelektriske færge skibsværftet skal bygge, og de har indgået et samarbejde med Danfoss og Vest-El A/S. Vest-El A/S leverer hele det elektriske system inklusiv drives, elskabe og kontrol- og alarmsystemer.

”Vi tilføjer kompetencer inden for elektrificering med velprøvede produkter fra Danfoss. Det er en spændende mulighed, og det er den vej, vi ser markedet bevæge sig,” siger Steen Christensen, partner i Vest-El.

Den ny elektriske færge kommer til at ligne de to eksisterende, specielt designet til at sejle i Vadehavets lave farvand. Lige nu bliver letvægtskroget bygget i Polen og trækkes senere til værftet i Hvide Sande, hvor byggeriet skal afsluttes og alle systemer monteres.

”Elektrificering er fremtiden, og de forespørgsler, vi får på ny færger og både, er elektriske. Vi har bygget hybridfærger, men en fuldt elektrisk færge er et ny projekt og meget interessant, fordi det vil give os en solid viden om, hvad der er de bedste løsninger inklusiv Danfoss systemet, ”siger David Birkwald Thorstensen, projektleder, Hvide Sande Skibsværft.

Værftet begynder at udstyre færgen fra januar 2021, og den tages i brug i slutningen af ​​september 2021.

E-faergen Ellen
E-færgen Ellen som sejler mellem øerne Ærø og Als

Danfoss’ løsning

Færgen vil blive drevet af to 375kW fremdrivningsmotorer fra Danfoss Editron; en foran og en i bageste ende af skibet. De to fremdrivningssystemer kører uafhængigt af hinanden og styres af Danfoss Drives convertere.

Det elektriske system er designet som et fælles DC-system, bygget af Danfoss invertere til DC/DC-batterikontrol, invertere til motorkontrol, DC-Guard til intern beskyttelse og netomformere til AC-spændingssystemer, såsom navigation, undersystemer og belysning ombord.

Når færgen lægger til i havnen i Esbjerg, vil den blive opladet automatisk, i løbet af de otte minutter af- og pålæsning af passagerer foregår.

Fakta

Den ny færge bliver 50 meter lang med en bredde på 14 meter. Færgen kan sejle med en hastighed på 11 knob og vil kunne transportere 300 passagerer og 32 biler. På grund af Vadehavets lave vand og den samlede vægt af batterier og gods har Molslinjen valgt et specielt skibsdesign.
Captain Søren Svendsen

Ellen viser vejen

Læs mere om verdens kraftigste E-færge, Ellen, som sejler mellem Als og Ærø. Med en rækkevidde på 22-sømil kan E-færgen sejle syv gange længere end nogen anden elektrisk færge, der i øjeblikket er i drift i verden.