Danfoss og SYNERGI inviterer til EU-debat op til det kommende Europa-Parlamentsvalg, hvor kandidater fra seks folketingspartier deltager. Temaet for debatten er klima, grøn omstilling, og hvordan EU håndterer, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Deltagelse er gratis og alle er velkomne!
Den 9. juni 2024 skal danskerne atter til stemmeurnerne, når det næste hold EU-parlamentarikere skal vælges til Europa-Parlamentet. I den forbindelse afholder Danfoss i samarbejde med SYNERGI et debatarrangement om klima, grøn omstilling, sikkerhed, og EU’s rolle på disse vigtige områder.
Debatten foregår tirsdag den 28. maj kl. 15 – 17 på Hotel Alsik i Sønderborg. I debatten deltager en lang række kandidater til Europa-Parlamentsvalget, nemlig Niels Fuglsang (Socialdemokratiet), Ulla Tørnæs (Venstre), Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne), Villy Søvndal (SF), Anne Sophie Callesen (Radikale Venstre) og Marcus Knuth (Konservative). Debatten modereres af Niels Krause-Kjær.
Praktiske detaljer om debatten:
Moderator: Niels Krause-Kjær (Tidl. vært på Deadline)
Oplæg til debat:
Bendt Bendtsen (SYNERGI): Grøn omstilling i EU
- Hvordan håndterer vi, at energipolitik er blevet til sikkerhedspolitik?
- Er det realistisk, at EU når sine klimamål for 2030?
Rasmus Abildgaard Kristensen (Danfoss): Energieffektivitet og fremtidens energisystem
- Hvad er energieffektivitet, og hvorfor er det vigtigt?
- Hvordan ser fremtidens energisystem ud?
Panelet består af: Niels Fuglsang (S), Villy Søvndal (SF), Bergur Løkke Rasmussen (M), Ulla Tørnæs (V), Anne Sophie Callesen (RV) og Marcus Knuth (K).
Tid og sted: Tirsdag d. 28. maj kl. 15 – 17, Hotel Alsik, Sønderborg.
Pris og tilmelding: Gratis for alle. Tilmelding sker via følgende link.