Frekvensomformere til offshoreboring

Optimér pålidelighed og præcision ved højt moment

Eftersom brøndforhold ændrer sig over tid, er det optimalt for produktiviteten at tilpasse pumpekapaciteten til de skiftende behov. Ved at benytte frekvensomformere behøver du ikke længere omdimensionere pumper for at opfylde de varierende afstandsforhold i brønden. Når der anvendes pumpestyring med frekvensomformere, kan du også reducere driftsomkostninger, øge effektiviteten, forbedre pålideligheden og forlænge udstyretes levetid. Deres ekstremt gode pålidelighed, lave vedligeholdelseskrav og mulighed for fjernbetjening gør dem særdeles velegnede til lokationer på havet.

Ren energi er også afgørende for driftens integritet. Lav- og middelspændingsfrekvensomformere fra Danfoss tilbyder nogle unikke egenskaber til problemfri, uforstyrret energikonvertering. Disse lav- og middelspændingsfrekvensomformere har en indbygget funktion til harmonisk dæmpning og VACON® DCGuard®-teknologi, der sikrer udstyrsbeskyttelse i verdensklasse til robust integritet i driften.

Forbedring af topdrevets ydeevne

Frekvensomformere forbedrer nøjagtigheden og ydeevnen, når der anvendes højt moment til borestrengen, der muliggør boreprocessen. Denne opgave udføres i dag normalt af et topdrev. På grund af kravet om præcis styring ved højt moment er topdrevet en af de mest krævende offshoreapplikationer med en eller to frekvensomformerstyrede motorer i parallel på samme aksel. Førhen var et rotationsbord mere almindeligt, men frekvensomformerstyring forbedrer ydeevnen for begge metoder. Frekvensomformeren gør dette ved at sikre et særdeles nøjagtigt moment og hastighedsstyring.

Styring af hejseværk

Som det primære hejsemaskineri på en boreplatform er et hejseværks primære funktion at hejse og sænke blokken, topdrevet eller borestrengen. Eftersom præcis styring ved høj hastighed er afgørende for effektiv drift af hejseværket, er dette endnu en af de mest krævende offshoreapplikationer. Med to til fire motorer i parallel drift på samme aksel muliggør anvendelsen af frekvensomformerstyring belastningsfordeling på tværs af motorer, såvel som præcis styring af linjespænding og hejse- eller sænkningshastighed. Ud over tæt styring af moment og hastighed giver frekvensomformere fra Danfoss også robust beskyttelse af gear og bremse via den mekaniske bremse.

Mudderpumpebeskyttelse

Frekvensomformere beskytter og forlænger levetiden for mudderpumpens stempelpumpe, såvel som optimerer energieffektiviteten. To motorer i parallel cirkulerer borevæsken under højt tryk (op til 7.500 psi) ned langs borestrengen og tilbage op til platformen. Når disse motorer reguleres af frekvensomformere, øges mudderpumpens ydeevne, samtidig med at driftsomkostninger og energiforbrug reduceres.

En af de måder, hvorpå frekvensomformere opnår en forbedring, er ved at sikre optimal belastningsfordeling mellem flere motorer, der driver samme pumpe.

Robust rørhåndtering

Når borerøret flyttes fra opbevaringsstedet til boregulvet, anvendes frekvensomformerstyring til at optimere pålidelighed og nøjagtig ydeevne for de maskiner, der håndterer rørene.    

Pålidelighed for jack-up-platform

Med adskillige motorer i parallel drift på samme aksel, som skal flytte benene ned på havbunden og løfte hele boreplatformen op af vandet, er jacking (hævning) en af de mest kritiske offshoreapplikationer, og den kræver fuldstændig pålidelighed under alle vejrforhold og ved høj søgang. Ved at anvende frekvensomformere til at styre driften af disse motorer opnår du optimal stabilitet – og dermed sikkerhed.

Danfoss Drives’ løsninger til offshoreindustrien har den højeste marineklassificeringsgodkendelse fra ni forskellige myndigheder: DNV-GL, ABS, Bureau Veritas, Korean Register, CCS, RINA, Lloyds Register, RMRS og Class NK. Vi tilbyder også frekvensomformere med SIRA EX-certificering, der kræves til topdrev og hejseværk.

Det giver dig det bedst mulige valg, når du skal vælge frekvensomformere til dine offshoreboreapplikationer.

Produkter

  • VACON® 3000
    VACON® 3000

    Dette udvalg af modulopbyggede frekvensomformere med mellempænding giver systemintegratorer og OEM'er ekstra kræfter og leverer en helt ny tilgang til opnåelse af den ultimative ydeevne, nøje tilpasset hver applikations behov.

  • VACON® NXP Air Cooled
    VACON® NXP Air Cooled

    Designet til en lang række krævende applikationer med fokus på højere effektstørrelser og frekvensomformere til systemer.

  • VACON® NXP Liquid Cooled
    VACON® NXP Liquid Cooled

    Velegnet til applikationer, hvor luftkvalitet er kritisk, plads er begrænset og effektiv varmeoverførsel er påkrævet.

Casestudier

Kommer snart ...

Kommer snart ...

Kontakt os

Kontakt os for flere oplysninger.