Transportbåndsapplikationer skal yde pålideligt for at sikre maksimal driftstid og laveste ejeromkostninger. VLT®-frekvensomformere leverer optimeret motorstyring og forbedrer for eksempel kvalitet og produktpålidelighed, minimerer affald og optimerer hele området til påfyldning og emballering. De betragtes ofte som det foretrukne brand inden for mange af disse undersegmenter i industrien.
Højsensitive produkter, såsom vand på flaske og alkoholfri øl eller nye materialer til emballering og flasker, øger hygiejnekravene i produktionsanlæg. Ud over maskindirektivet og nationale standarder bliver hygiejnebestemmelser i stigende grad vigtigere i forbindelse med design af anlæg og de tekniske frekvensomformerløsninger. Danfoss tilbyder på enestående vis IPA-certificerede løsninger og produkter til brug i undersystemer, hvor hygiejnen er afgørende.
VLT® FlexConcept® er beregnet til brug i undersystemer, hvor hygiejnen er afgørende. Motorerne er certificerede af Fraunhofer Institute IPA til direkte anvendelse i renrum og antibakterielle produktionsanlæg.
Systemet forenkler projektplanlægning, installation, idriftsættelse og vedligeholdelse, især for transportbåndsystemer. Systemvarianter kan reduceres med op til 70 %, så brugere får gavn af maksimal fleksibilitet med et minimalt antal moduler, inklusive motorer og frekvensomformere, der tilbyder et samlet driftskoncept og standardiseret funktionalitet, uanset om systemet implementeres med en centraliseret eller decentraliseret konstruktion i tørre, våde eller antibakterielle områder.