Specifikke produkter til vindmølleapplikationer
Det stigende energibehov og behovet for et renere miljø har i dag resulteret i store investeringer i vedvarende energi i hele verden, som f.eks. vindmøller. Da efterspørgslen efter bæredygtig energi stiger, er der et stigende behov for meget effektive, robuste og driftssikre vindmøller. Vores produkters påviste driftssikkerhed hjælper med at sikre vindmøllerne optimal drift i hele deres levetid.
Danfoss Industriautomatik tilbyder følere, transmittere og afbrydere til næsten alle applikationer i vindmøllernes naceller, f.eks.:
- Kølesystem – sikrer optimale driftsbetingelser
- Gearkasse – sikrer at generatoren kører med den rette hastighed i forhold til den aktuelle vindhastighed
- Hydrauliksystemer – styrer vindmøllens pitch, krøjning og bremsning
- Konvertering af vindenergi
Den generelle udvikling hen imod stadigt større vindmøller på fjerntliggende steder – og ofte offshore – stiller nye krav til vindmøllens udstyr og sætter nye standarder for vedligeholdelse i vindmøllens levetid. Desuden medfører de ekstremt barske miljøer, som havmølleparkerne befinder sig i, øget risiko for trykpulseringer og -vibrationer, der opstår i de endnu større vindmøller. Dette kræver, at alle vindmøllekomponenter yder deres bedste.
For at sikre lang og vedligeholdelsesfri levetid er det altafgørende, at der vælges nacellekomponenter, som er specielt udviklede til brug i robuste hydraulikapplikationer, og som beskyttes af syrebestandige huse i rustfri stål (AISI 316), så man undgår korrosion i havmiljøer. Når det drejer sig om driftssikre produkter til vindmølleapplikationer, kan du regne med Danfoss Industriautomatik.

Produktudvalg

Denne MBS 9200 lavtryktransmitters kompakte design er udviklet til brug i store industrielle motorapplikationer, f.eks. krumtap- og turbocharger filter overvågning samt applikationer indenfor niveaumåling.

Den kompakte tryktransmitter MBS 3000 er designet til stort set alle industrielle applikationer og giver driftsikker måling, selv under hårde driftsbetingelser.
Det fleksible tryktransmitterprogram dækker alle standardudgangssignaler.

Robuste temperaturfølere til styring af kølevand, smøringsolie, hydraulikolie og køleanlæg i den generelle industri og i marineapplikationer. Disse temperaturfølere er baseret på et traditionelt Pt 100 eller Pt 1000 element, der giver en pålidelig og nøjagtig måling.

MBT 5310 temperaturfølerserie er specielt designet til måling af temperaturen i lejer, hvor der er risiko for overhedning.

MBT 153 er en robust temperaturføler, som kan anvendes til styring af kølevand og ventilationssystemer i generelle industrielle og marine applikationer. Temperaturføleren er baseret på et standard Pt100- eller Pt1000-element, der giver en pålidelig og nøjagtig måling.

RT-serien består af pressostater, differenspressostater og pressostater til neutralzoneregulering, sikkerhedspressostater til dampkedelanlæg og guldbelagte fejlsikre kontakter, hvor driften af menneskelige eller økonomiske årsager må anses for særlig kritisk.

MBC-pressostater er konstrueret til marineapplikationer, hvor plads og driftssikkerhed er de vigtigste egenskaber. MBC’erne er kompakte pressostater, der er konstrueret efter vores nye blokdesign til at modstå de hårde betingelser, som kendes fra f.eks. maskinrum om bord på skibe.
Dokumenter
| Type | Navn | Sprog | Valid for | Opdateret | Download | Filtype |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Brochure | Wind Power | engelsk | Multiple | 06 dec., 2020 | 2.8 MB |
Kontakt os
Kontakt os gerne for at få flere oplysninger.



