
Danfoss Eco™ support
Her finder du teknisk support på Danfoss Eco™ elektronisk radiatortermostat
Kend din Danfoss Eco™


Denne version er solgt i perioden 08.2015 - 08.2017
Udgået
Se versionsnummer under batteridækslet

Denne version er solgt i perioden 07.2010 - 08.2015
Udgået
Se versionsnummer under batteridækslet

NEW EPD
Miljøvaredeklarationen (EPD) for vores elektroniske radiatortermostater Danfoss Ally™ og Eco™ er nu tilgængelig. Dette markerer en vigtig milepæl i leveringen af verificerede miljødata, der hjælper kunderne med at træffe informerede og ansvarlige valg.
Download EPD
Dokumenter
| Type | Navn | Sprog | Valid for | Opdateret | Download | Filtype |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Brochure | Betingelser for at opnå op til 23% besparelser med elektroniske termostater. Skema. | dansk | Danmark | 24 okt., 2023 | 373.2 KB | |
| Installationsvejledning | Danfoss Eco™ elektronisk radiatortermostat med Bluetooth | dansk | Multiple | 30 jan., 2022 | 4.4 MB | |
| Datablad | Danfoss Eco™ Programmerbar radiatortermostat til smartphone (Datablad) 014G1001 014G1115 | dansk | Danmark | 24 okt., 2022 | 4.0 MB | |
| Installationsvejledning | Danfoss Eco™ Radiator Thermostat Quick Guide | tjekkisk; dansk; tysk; engelsk; fransk; italiensk; polsk; ukrainsk | Multiple | 16 jul., 2025 | 4.2 MB | |
| Brochure | Danfoss Smartvarme (Danfoss Eco og Danfoss Ally) | dansk | Danmark | 05 maj, 2021 | 2.0 MB | |
| Installationsvejledning | eco HOME Intelligent radiator thermostat (SW>1.63) | dansk; tysk; engelsk; finsk; fransk; hollandsk, flamsk; polsk; svensk | Multiple | 23 aug., 2015 | 3.5 MB | |
| Installationsvejledning | eco® - Installations- og brugervejledning (Software 1.61 eller derover). Udgået model. | dansk | Multiple | 27 aug., 2015 | 5.2 MB | |
| Datablad | eco®, Elektronisk Radiatortermostat (Software 1.26 eller derunder). Udgået model. | dansk | Multiple | 03 feb., 2014 | 675.8 KB | |
| Brochure | Spar på varmen med nye radiatorventiler | dansk | Danmark | 17 aug., 2022 | 1.6 MB | |
| Brochure | Sådan opnås energibesparelser med elektroniske termostater. Gode råd. | dansk | Danmark | 05 mar., 2025 | 2.0 MB |
Videoer
FAQ
Montering
Hvad er forskellen på Danfoss Eco™ - Danfoss Link™ - Danfoss Ally?
Danfoss Eco™ er en stand-alone termostat, hvor al styring og programmering foregår på én termostat ad gangen, enten ved at bruge termostatens drejefunktion eller via Bluetooth og Danfoss Eco App og på max 10 m afstand.
Danfoss Link™ kommunikerer trådløst med Connect termostaterne og er kompatibel med andre Danfoss produkter såsom gulvvarme (både el- og vandbåren), ventilationsanlæg samt fjernvarmestyringer. Danfoss Link™ er med integreret wifi, så du kan justere varmen uanset hvor du befinder dig via Danfoss Link App. Danfoss Link CC central panel kræver montering i væggen.
Danfoss Ally™ er et smart home system til både radiatorsystemer og kombinerede radiator- og gulvvarmesystemer. Danfoss Ally™ kan stemmestyres via Google Home og Amazon Alexa og med det åbne API kan udviklere lave et ægte smart home system. Danfoss Ally™ styres af en gateway, der kobles til hjemmets router og betjenes udelukkende via Danfoss Ally™ App.
Alle intelligente termostater/systemer har indbyggede spareprogrammer, som du kan indstille til at passe til familiens behov og rutiner.
Se en sammenligning af de 3 løsninger på smartvarme.danfoss.dk
Virker elektroniske termostater på returløbsventiler?
Nej, elektroniske termostater skal monteres på fremløbsventiler.
Det er muligt at ændre fra returløb til fremløb på radiatorer uden det behøver være en stor operation. Tal evt. med din lokale installatør om hvordan. Med gulvvarme går det desværre ikke så nemt.
Returløbsventiler blev brugt i mange fjernvarmeinstallationer især i 1960'erne, så det er en ældre teknologi. Fordelene ved at skifte til fremløb er - udover at få muligheden for at benytte elektroniske termostater - også, at regulering af varmen bliver mere præcis, komforten derved øges og energieffektiviteten stiger mærkbart.
Vi anbefaler i øvrigt at udskifte ældre ventiler til ventiler med forindstilling for at sikre den bedst mulige afkøling og dermed energibesparelser i radiatoren. Læs mere om ventiler med forindstilling her.
Virker elektroniske termostater på enstrenget radiatoranlæg?
Ja - med mindre ventilen er en dobbeltventil, som har både frem- og returløb i samme ventil. I så fald kan du ikke bruge elektroniske termostater.
Disse ventiler sælges ikke i Danmark længere. Men du kan se et eksempel her på vores internationale produktside.
Hvordan afmonterer jeg mine gamle termostater?
Du skal afmontere dine gamle termostater før du kan montere Danfoss Eco™. Afhængig af din nuværende termostat skal du bruge enten en skruetrækker eller en unbraconøgle for at løsne spændskruen på siden af termostaten. Herefter kan du skrue hele termostaten af ved at dreje mod uret.
Monter ny termostat og adapter
Først skal du finde den rigtige adapter. Danfoss tilbyder forskellige adaptere til forskellige ventiler (I Danmark er mange ventiler af typen RA). Se oversigten her
Adapterne dækker mere end 90% af alle ventiltyper, både Danfoss og andre fabrikater. Hvis ingen adapter passer på din ventil, er ventilen enten gammel og vi anbefaler at skifte til en ny eller din ventil er en returløbsventil.
Dernæst sætter du adapteren på ventilen. Isæt batterier i Danfoss Eco™ termostaten og monter termostaten på adapteren.
Bemærk! Elektroniske termostater monteres kun i fremløb

Afmontering af adapter
I denne video viser vi hvordan du afmonterer adapter på Danfoss Eco™:
Danfoss Eco™ uden Bluetooth:
Danfoss Eco™ med Bluetooth:
Mine termostater arbejder sig løst. Hvad gør jeg?
1. Tjek du har den rette adapter monteret. NB! Danfoss Eco™ kan ikke monteres på returløbstermostater.
2. Tjek af ventiladapteren sidder korrekt fastspændt på både ventilen og på selve den elektroniske termostat. Efterspænd om nødvendigt.
Findes der en rumføler og/eller fjernføler til radiatorskjulere o.lign?
Nej, der findes ingen rumføler eller fjernføler til Danfoss Eco™ termostaten.
Er din radiator placeret i en konvektorgrav, bag en radiatorskjuler, en sofa el.lign. kan vi anbefale at benytte Danfoss Ally™ termostat med en Danfoss Ally™ rumføler.
eller
en almindelig Danfoss Aveo termostat med fjernføler.
EU’s datalov – anmodninger om adgang til data
Hvis du ønsker at anmode om adgang til brugsdata i overensstemmelse med EU’s datalov (forordning (EU) 2023/2854), kan du kontakte Danfoss via vores officielle kontaktside.
I henhold til EU’s databeskyttelseslov kan du have ret til at:
- Anmode om adgang til data, der genereres ved brug af vores produkter eller tjenester.
- Indhent sådanne data i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.
- Dele dine data med tredjeparter efter eget valg, hvor det er relevant.
Danfoss vil behandle sådanne anmodninger i overensstemmelse med gældende lovkrav og sikre datasikkerhed og fortrolighed.
Bluetooth/App
Jeg har brug for hjælp til Danfoss Eco™ App?
Vi har samlet spørgsmål og svar til vores Smartvarmeapps ét sted.
Hvordan opgraderer jeg softwaren på Danfoss Eco™?
Danfoss Eco™ opdaterer automatisk til nyeste software (firmware) lige så snart du forbinder app'en til termostaten.
Mister du forbindelse til termostaten under softwareopdatering, kan du finde hjælp her under "Opdatering mislykkedes".
Hvor mange smartphones kan man tilknytte Danfoss Eco™ App? Og hvilke smartphones kan bruges?
Der er ingen begrænsning på hvor mange Danfoss Eco™ termostater, der kan styres fra én smartphone.
Og der er ingen begrænsning på hvor mange smartphones, der kan styre én termostat.
Danfoss Eco™ App kan downloades til Iphone og Android smart phones. App'en kan desværre ikke fås til Windows telefoner.
Bluetooth: Virker min telefon?/ Langsom forbindelse
Danfoss Eco™ kommunikerer med Danfoss Eco™ App via Bluetooth.
For at kunne anvende Danfoss Eco™ App kræves disse minimumskrav:
IOS/Apple: iPhone 4S og fremefter (App’en er optimeret til telefon, ikke tablet. Ved søgning efter Danfoss Eco™ App på tablet vælg da iphone apps i drop down menuen)
Android: Version 5.0 og fremefter*
*Android styresystem benyttes af mange forskellige smartphone fabrikanter verden over. Og disses enheder kommunikerer via Bluetooth på forskellig vis og med forskellig oplevelse af succes.
Danfoss gør hvad vi kan for at sikre fuld kompatibilitet med de fleste populære mobilenheder.
Interne tests har imidlertid vist, at visse Android telefoner ikke responderer godt med Bluetooth og dermed fungerer forbindelsen til og fra Danfoss Eco™ ikke altid optimalt.
Hvad skyldes dette?
Udfordringer med Bluetooth teknologi opleves ofte på mindre, batteridrevne enheder uanset type og fabrikat. Bluetooth enheder, der er optimeret til lang batterilevetid, sender ikke med samme intensitet, som for eksempel en Bluetooth højtaler, der er forsynet med 230 V. Dette betyder, at man i visse tilfælde kan forbinde til netop en Bluetooth højtaler, men fra samme mobile enhed opleve problemer med en Bluetooth enhed, der er optimeret til lang batterilevetid. (Bemærk Bluetooth head set osv. ikke er optimeret til lang batterilevetid).
Oplever du langsom eller ingen forbindelse til Danfoss Eco™? Så kan du hjælpe den lidt på vej.
Har du en Android telefon og har problemer med at fange Danfoss Eco™ termostaten via Bluetooth, anbefaler vi følgende:
Aktiver termostatens Bluetooth funktion ved at dreje på termostaten eller trykke på knappen på termostaten samtidig med at Danfoss Eco™ App er åben. Dette ”skubber” kommunikation bedre på vej.
Hvis du har en iPhone eller en iPad tilgængelig, prøv da at koble den til for at tjekke om Bluetooth forbindelsen bliver aktiv. Hvis ja, skyldes forbindelsesudfordringen din telefons Bluetooth styrke.
Jeg får en "E6" eller "E9" fejlmeddelelse. Hvad betyder det?
E6 betyder, at der er en motorfejl.
Vi anbefaler, at du prøver
1. at nulstille termostaten (se her hvordan)
eller
2: afmonter og genmonter termostaten.
Én af disse skulle meget gerne afhjælpe problemet. Hvis ikke dette hjælper, så må du returnere den hvor du har købt den.
E9 betyder, at ventilen ikke kan lukkes. Dvs det er ikke en fejl i selve termostaten, men derimod en besked om, at der er noget galt i installationen.
Mulige fejlkilder kan være forkert montage, forkert adapter, skidt i ventilen. Få evt. hjælp hos en VVS installatør til fejlfinding.
Læs mere på vores app-support side her.
Varmeregulering
Jeg har Danfoss Eco™ termostater. Hvorfor varmer kun en radiator og de øvrige i rummet er kolde?
Hvis den kolde luft rammer en af dine Eco termostater, vil den straks åbne og starte med at varme rummet op. De øvrige Eco termostater når derfor ikke at mærke den kolde luft og vil derfor aldrig åbne.
Det du skal gøre er at justere temperaturen lidt op på de radiatorer, der ikke varmer (nok) i dag. Måske skal "den varme" stå på 20 gr og "den kolde" på 21 gr for at rummet får den ønskede temperatur.
Prøv dig frem og mærk på radiatorerne indtil de opnår den samme opvarmning og afkøling
Er der mere end én radiator i samme rum anbefaler vi at bruge Danfoss Ally™ termostater. Da kan rumtemperaturen nemlig styres via en Danfoss Room Sensor, der placeres et centralt sted i rummet.
Hvordan fungerer "Åbent vindue" funktionen? Kan jeg selv sætte varmen på pause?
Åbent vindue- funktionen træder i kraft når termostaten oplever et pludseligt temperaturfald på min. ½ grad i løbet af 3 minutter. Hvis ikke dette sker (hvis kulden "siver" langsomt hen til termostaten) træder Åbent vindue-funktionen ikke i kraft.
Med Danfoss Eco™ med Bluetooth kan du som supplement selv sætte termostaten på pause: Drej hurtigt termostaten til venstre, så der står 6 grader i displayet (eller den temperatur du har indstillet som frostbeskyttelse).
Når du vil afslutte pausen, kan det nemt gøres på app'en eller ved at dreje ét hak til højre på termostaten.
Hvordan opnår jeg den bedste energibesparelse med Danfoss Eco™?
Energibesparelser opstår ved at sænke varmen.
Som en tommelfingerregel kan du spare ca 5% på energiforbruget for hver grad, du skruer ned for varmen. Vi anbefaler, at du sænker temperaturen 3-4 °C om natten og om dagen mens familien er ude, f.eks. fra 21°C til 17°C.
Brug også "Feriefunktionen" mens du er væk hjemmefra i flere dage, f.eks. på ferie.
Hvis du skifter fra en 15 år gammel termostat til Danfoss Eco™ termostater, kan du spare op til 23% på dit varmeforbrug.
Læs mere om energibesparelser her.
Vi anbefaler at udskifte ældre ventiler til ventiler med forindstilling for at sikre den bedst mulige afkøling og dermed energibesparelser i radiatoren. Læs mere om ventiler med forindstilling her.
Hvad er "adaptiv opvarmning"? Hvorfor rammer termostaten ikke den temperatur jeg har angivet?
For at tilsikre, at den elektroniske termostat rammer den ønskede temperatur hurtigt, anbefaler vi en forskel på Bortrejst (sover) og Hjemme temperaturerne på max 4˚C.
Danfoss Eco™ benytter sig af en såkaldt "adaptiv" funktion. Det betyder, at systemet i løbet af en uges tid lærer varmesystemet at kende, så det derefter er i stand til at starte opvarmning i tide for at opnå den ønskede temperatur til rette tid.
I løbet af den første uges tid og ved sæsonændringer vil du derfor kunne opleve at varmen kan svinge lidt op og ned. Det er helt normalt og du vil derefter kunne nyde at sove i et køligt hjem og samtidig stå op til et dejligt varmt hus - helt automatisk.
Kan jeg slukke helt for varmen på Danfoss Eco™
Nej, du kan ikke skrue termostaten længere ned end til 5 grader, som er den minimale temperatur i frostbeskyttelsestilstand.
Frostbeskyttelsestilstanden indstilles i Danfoss Eco App: Vælg menu - Vælg Indstillinger - Vælg Begrænsninger - Indstil Min. temperatur (kan min. være 5 grader).
Kan jeg slukke for varmen om sommeren?
Du kan gøre 3 ting når temperaturen stiger om sommeren og du gerne vil lukke for varmen:
1. Du kan sætte hele huset i tidsubestemt pause. Dette skruer termostaterne ned til frostsikringstemperatur på 6 grader. Bliver det koldt en aften, kan du hurtigt afbryde pausen og få det lunt.
2. Du kan lave en ferieperiode, så varmen sænkes til den angivne sænkningstemperatur
3. Du kan angive en lavere komforttemperatur, så varmen først starter når der er koldere end den angivne temperatur. Denne temperatur ændres igen når det bliver koldere i vejret.
Børnesikring (begræns temperaturen)
I Danfoss Eco™ App kan du sætte børnesikring på termostaten. Dette gør at drejefunktionen på termostaten deaktiveres og styringen udelukkende er via appen. Det er derved muligt at begrænse temperaturen. Du finder børnesikring under instillinger på den enkelte termostat i appen.
Sådan fungerer det
Danfoss Eco™ radiatortermostat med Bluetooth
Danfoss Eco™ med Bluetooth er en smart radiatortermostat, der er ideel til mindre boliger eller delvis udskiftning af enkelte radiatortermostater.
Mulighederne for at sænke temperaturen om natten og mens du ikke er hjemme, giver mærkbare energibesparelser på op til 23%.
Danfoss Eco™ kan styres med en app i en afstand af op til 10 meter.
Har du radiatorer med fremløbsventiler vil Danfoss Eco™ være et godt valg.
NB! Danfoss Eco blev introduceret i 2011 og solgt under navnet living eco. Siden 2017 har den elektroniske termostat heddet Danfoss Eco™.

Software
Danfoss Eco™ med Bluetooth opdaterer automatisk softwaren i Danfoss Eco™ App via Bluetooth.
Appen giver brugeren besked, når en ny software er tilgængelig. Installationen af softwaren tager ca. 1 minut.
Oversigt over softwareversioner
Se vores supportside om Danfoss Eco App, hvis opdatering fejler.

Vær opmærksom på!
Danfoss Eco™ er en smart, elektronisk radiatortermostat, der giver besparelser på varmeforbruget. MEN! Inden du overvejer at skifte til Danfoss Eco™, skal du være opmærksom på om dit varmesystem kører frem- eller returløb.
Vi anbefaler desuden stærkt, at ventilerne på dine radiatorer er med forindstilling for at du kan få besparelser på varmeforbruget.

Danfoss Eco™ kan kun monteres på radiatorer med fremløb og dermed ikke på radiatorer med returløb.
Som en tommelfingerregel sidder termostaten for oven radiator med fremløb (se billedet til venstre).
På radiatorer med returløb sidder termostaten for neden (se billedet til højre).
I huse med radiatorer i opholdsrum og gulvvarme på badeværelset, er det oftest en returløbstermostat (en FJVR), der sidder på badeværelset. Se eksempel til højre på billedet.

Danfoss Eco™ kan anvendes på radiatorer med fremløb.
I mange boliger med fjernvarme er der gulvvarme på badeværelset, som reguleres med en termostatføler, der ligner den, der sidder i andre rum. Men det er oftest en returløbsføler og ikke en fremløbsføler.
Har du derfor en termostatføler som til højre på billedet (blot et eksempel) til at styre din gulvvarme, er det højst sandsynligt en returløbstermostat og-ventil og dermed ikke egnet til elektroniske termostater.
Er du i tvivl, så spørg din VVS installatør.

Er dit hus og dine radiatorer af ældre dato, kan det oftest være en god ide at skifte ventilerne inden du monterer elektroniske termostater. Så undgår du strafafgift fra fjernvarmeværket.
Med en radiatorventil af typen RA-N kan ventilen forindstilles til kun at slippe den mængde vand igennem, der er nødvendig for at varme rummet op.
Afmonter din termostatføler og tjek dine ventiler. Du kan kende en forindstillelig ventil på, at den har en metalring med tal på.
Læs mere om hvorfor forindstillelige ventiler kan give besparelser her.