Digital produktion

Digital produktion

Ved at benytte digital teknologi, der sikrer kvaliteten, kan pålidelige frekvensomformere leveres hurtigt

Industry 4.0 benævnes ofte den fjerde industrielle revolution og beskriver kombinationen af industri med Internet of Things (IoT)-teknologien. Det er en moderne tilgang til at opnå resultater ved at anvende de fremskridt i den digitale teknologi, der er sket over det sidste årti.

Digital produktion, eller den "intelligente fabrik", er grundlæggende koblet sammen med Industry 4.0. Med adgang til større mængder af dybdegående data og ny kommunikationsteknologi mellem systemer og operatører er intelligente fabrikker i stand til at skabe et højere niveau af automatisering og digitalisering på produktionslinjen og i forsyningskæden. Industriel produktion i et Industry 4.0-miljø muliggør frembringelse af bedre kvalitet og tilpassede varer hurtigere.

Hos Danfoss Drives er Industry 4.0 allerede en daglig samarbejdspartner, der er med til at drive vores daglige arbejde, og den er klar til at blive integreret på alle niveauer i kundeinstallationer. Vores intelligente, automatiserede produktionssystem kan bygge millioner af specielt tilpassede frekvensomformerkonfigurationer i et fleksibelt miljø med masseproduktion.

Vores produktionsprocesser er drevet af IT. Fra samling af printkort til lodning, mekanisk montage og test styres alle processer af avanceret produktionssoftware og det nyeste udstyr. Produkterne og produktionssystemet kommunikerer med hinanden for at opnå optimal effektivitet.

Mens frekvensomformeren samles, anmoder systemet om, at der bliver lavet en betjeningsvejledning med det indhold og sprog, som passer til de individuelle specifikationer i frekvensomformerkonfigurationen. Den ønskede manual printes og lægges sammen med din frekvensomformer.

Platformen Industrial Internet of Things kombineret med 3D-fabrikker

Forbinder mennesker, processer og enheder

  • Komplet og intelligent forbundet organisation 
  • Generering i realtid og visualisering af fakta
  • Styring i realtid af alle processer i forsyningskæden
  • Muliggør nye cyberfysiske systemer og relationer
  • Hurtig responstid 
  • Forbedrer produktiviteten og pålideligheden i produktlinjer

Omfattende tests sikrer kvalitet og pålidelighed

Dine frekvensomformeres høje ydeevne, kvalitet og pålidelighed er sikret takket være den omfattende og fuldt ud automatiserede testning af alle Danfoss frekvensomformere, før de forlader vores fabrikker.

I produktionsfasen indebærer vores testmetoder følgende:

  • Test af pålidelighed, hvilket omfatter temperatur- og luftfugtighedsanalyse, for at finde ud af, hvordan produkterne påvirkes af ændringer i temperatur og luftfugtighed. 
  • Funktionstest, som gør brug af prøvestande og automatiserede software-tests.
  • Omfattende godkendelsestests, der omfatter accelereret test (highly accelerated life testing (HALT)) og omni-aksial (6-akse) tilfældig vibration, kombineret med termisk cyklustest. HALT fastslår produkternes robusthed og opnår store marginer hen over de forventede brugsbetingelser. Tests, der udføres på undersystemsniveau, fastslår grænserne for konstruktionen og identificerer de svageste led.
  • EMC-test, der hjælper Danfoss med at levere frekvensomformere med optimal EMC-beskyttelse og integrerede harmoniske filtre for at sikre det ideelle EMC-miljø, og strømforsyninger fra rene kilder, opretholdes i hele systemets driftsmæssige levetid.
  • 100 % fabrikstestet belastning, hvilket sikrer høj pålidelighed

Vi fokuserer også på tidlig involvering af brugeren og test på stedet forud for endelig produktfrigivelse.

IIoT-platform til fabriksstatus i realtid og til at bringe mennesker, processer og enheder sammen.

IIoT-platform til fabriksstatus i realtid og til at bringe mennesker, processer og enheder sammen.

Intelligente stemmestyrede interaktive briller og forstærket virkelighed
Muliggør onlinetræning af medarbejdere, øg kvaliteten, og sørg for en bedre fjernstyret service.

Selvstændige indendørs køretøjer
Muliggør sammenkobling af produktion med sporing og ankomst af individuelle dele i realtid, og sørg for effektiv levering af dele i udfordrende miljøer.

Avanceret robotteknologi
Sørg for forbedret kvalitet og bedre produktivitet, og støt et sundt arbejdsmiljø ved at hjælpe operatører med tunge og repeterbare opgaver.