Nu kan boligejere få tilskud til etablering af ventilationsanlæg i hjemmet

30. oktober 2020

Fra 15. oktober 2020 er der åbnet for tilskud fra den såkaldte Bygningspulje til en række energiforbedringer i helårsbeboelse. 

Et oplagt energiforbedringstiltag, der også giver mærkbare forbedringer på boligens indeklima, er etablering af et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvad gives tilskud til?

Der gives et fast beløb i tilskud afhængigt af størrelse og typen af energiforbedring. Tilskuddet dækker op til 30 % af boligejerens investering. Der beregnes faste tilskudssatser til de støtteberettigede tiltag på baggrund af estimerede markedspriser som løbende evalueres.
Alt efter størrelsen på boligen kan der opnås fra 17.000 til 28.000 kroner i tilskud til installation af boligventilationsanlæg med varmegenvinding.

Krav om energimærkning

For at søge tilskud skal bygningen være energimærket efter 1. oktober 2012. Der kan i nogle tilfælde også søges tilskud til energimærkningen af boligen. Energimærket er dokumentation for ”før” situationen. Derudover gælder følgende:

  • Projektet må ikke være startet, før der søges om tilskud. Dette gælder indkøb af materialer eller bindende aftale om udførelse. Dvs man må gerne indhente tilbud
  • Projektet skal udføres indenfor 2 år, fra der er givet tilsagn
  • Projektet må ikke få andre tilskud, herunder energispareordningen, håndværkerfradrag, tilskud fra landsbyggefonden mm.
  • Der gives kun tilskud på professionelt udført arbejde og fakturakrav herpå – Ikke gør det selv.

Sådan søges der

Du finder alle nødvendige oplysninger på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk. Bemærk, at der skal søges tilskud FØR håndværkerne går i gang med arbejdet.

Det er muligt søge som privatperson, andelsforening eller ejerforening i etageejendom.
Ansøgninger til Bygningspuljen behandles efter et først-til-mølle-princip, hvor de behandles i den rækkefølge, de modtages af Energistyrelsen. Når pengene fra puljen er brugt, må man vente til den 1. januar det efterfølgende år, hvor en ny pulje åbner. Puljen for 2020 udgør 245 millioner kroner.

Fakta om Bygningspuljen

Fra d. 15. oktober 2020 kan man ansøge om tilskud fra Bygningspuljen til en række energiforbedringer i f.eks. huse, lejligheder og kollegier.

For at ansøge om tilskud skal boligen være registreret som helårsbeboelse i BBR.

Man skal ansøge om tilskud inden, man går i gang med sit projekt

Man kan bl.a. søge tilskud fra Bygningspuljen som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.

Der er gives faste tilskudsbeløb, afhængigt af størrelsen og typen af energiforbedring.

Man kan søge via hjemmesiden SparEnergi.dk/tilskud. Her kan man også med en enkel beregner få et bud på, hvor meget man potentielt kan få i tilskud – og hvor mange penge, man kan spare i energiudgifter.

Lær mere om Bygningspuljen her
Er du ny i faget og har ikke den store erfaring i opstart og indregulering af ventilationsanlæg?

Er du ny i faget og har ikke den store erfaring i opstart og indregulering af ventilationsanlæg?

Ny kunde? Vi kan få dig i mål med projektet - lad Danfoss hjælpe med indreguleringen

Vi hjælper gerne nye kunder sikkert i mål med dit boligventilationsprojekt!

Til nye kunder i Danfoss boligventilation tilbyder vi nu gratis hjælp til opstart og indregulering af Danfoss boligventilation på dine 2 første sager.

Vi sender en erfaren servicetekniker ud til dig, som hjælper dig i gang med dine 2 første sager. Herefter vil du være i stand til selv at stå for de næste mange anlæg...

Med Danfoss Air Flex er det nemt at installere ventilation i eksisterende boliger

Danfoss Air Flex er særdeles egnet til eftermontering i eksisterende boliger. Det fleksible kanalsystem kan let integreres i loftet, vægge og isoleringen i loftsrummet. Danfoss kan naturligvis vejlede i design af systemet, hvilket er din garanti for den perfekte løsning. 

Vores ventilationsprogram omfatter units til både tag og vægmontering, så der er et anlæg til ethvert behov.

Se udvalget i Danfoss Air ventilationsunits og Danfoss Air Flex kanalsystem her:

  • Air Units – Danfoss
    Ventilationsanlæg
    En reguleret luftgennemstrømning i boligen sikrer optimal komfort og giver de bedste betingelser for et sundt helbred – ikke kun for allergikere og børn, men for alle husets beboere. Og med en omkostnings- og energieffektiv løsning fra Danfoss er der virkelig mange gode grunde til at få gavn af god ventilation – og lade dit hjem ånde.
  • Air Flex – Danfoss
    Danfoss Air Flex
    Danfoss Air Flex er et komplet luftdistributionssystem, der er velegnet til ventilation i boliger. De fleksible rør kan monteres i næsten alle typer hjem, og således bidrager de til et komfortabelt indeklima.