Pressostater til vandapplikationer

Nøjagtig trykstyring til vandapplikationer

Det verdensomspændende behov for rent vand er enormt og tiltagende, hvilket kræver en målrettet fælles indsats for at styre vandcyklussen. Danfoss er godt forberedt til at bidrage til disse bestræbelser. Som vi ser det, er pumpen nøglen til at styre vandcyklussen – fra indløb til afløb. Vi har derfor udviklet et sortiment af følere og kontakter til pumper, som er skræddersyet til de mest almindelige applikationer i vandindustrien.

Takket være vores udvalg af robuste pressostater understøtter Danfoss vandbranchens forskellige behov og tilbyder nøjagtig trykstyring til alle applikationer.

Produktudvalg

  • CAS, robuste pressostater danfoss
    CAS, robust pressostat

    I CAS-pressostatserien er der lagt særlig vægt på at opfylde en række behov for høj kapslingsgrad, lav differens, robust og kompakt konstruktion samt modstandsdygtighed over for stød og vibrationer. CAS-serien opfylder de fleste krav til både indendørs og udendørs anvendelse. CAS-pressostater er velegnet til anvendelse i alarm- og reguleringssystemer i forbindelse med fabriksanlæg, dieselanlæg, kompressorer, kraftværker samt om bord på skibe.

  • CS-pressostater danfoss
    CS, pressostat

    CS-pressostater er udstyret med en trepolet kontakt og har justerbar differens. Pressostaterne er udstyret med en manuel håndafbryder, som fastlåser kontaktsystemet i åben position uafhængigt af trykket i systemet.

  • KP/KPI, pressostater til let industri

    Danfoss' KPI-pressostat bruges til regulering, overvågning og alarmsystemer i industrielle applikationer. KP-pressostat-serien er velegnet til anlæg med gas- og væskeformige medier.

  • KPS, robuste pressostater danfoss
    KPS, robust pressostat

    I KPS-pressostatserien er der lagt særlig vægt på at opfylde en række behov for høj kapslingsgrad, robust og kompakt konstruktion samt modstandsdygtighed over for stød og vibrationer. KPS-pressostatserien opfylder de fleste krav til både indendørs og udendørs anvendelse og er velegnet til anvendelse i alarm- og reguleringssystemer i forbindelse med fabriksanlæg, dieselanlæg, kompressorer, kraftværker samt om bord på skibe.

  • RT-pressostat – Danfoss
    RT, pressostat

    RT-serien består af pressostater, differenspressostater og pressostater til neutralzoneregulering, sikkerhedspressostater til dampkedelanlæg og guldbelagte fejlsikre kontakter, hvor driften af menneskelige eller økonomiske årsager må anses for særlig kritisk.