Boligventilation

  • Overblik
  • Relaterede produkter
  • Casestudier

Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. 
Der er så mange gode grunde – til at få glæde af ventilation i dit hjem.

Hvad afslører kondens på vinduerne og skimmelsvamp om luftkvaliteten i dit hjem? 

Vi stopper sjældent op for at tænke over, hvordan vores indeklima har det, men vi kan opnå meget ved at sørge for god ventilation i vores velisolerede boliger. Vores hjem er der, hvor vi leger, slapper af og hygger os, både alene og sammen med andre. Og uanset hvad du laver i dit hjem, så bør du altid kunne ånde frit – hele døgnet og året rundt. Et balanceret luftskifte sikrer optimal komfort og giver de bedste betingelser for et godt helbred – ikke kun for allergikere og børn, men for alle husets beboere. Og med en omkostnings- og energieffektiv løsning fra Danfoss er der virkelig mange gode grunde til at få gavn af god ventilation – og lade dit hjem ånde.

Forestil dig et hjem uden træk, uden pollen og uden støj og døre, der smækker i på grund af åbne vinduer. Og med en optimal luftfugtighed – selv hvis du tørrer tøj indendørs.

Det er vigtigt med frisk luft

Fysisk og psykisk velvære derhjemme begynder med et sundt indeklima. Mange af vores dagligdags gøremål har direkte betydning for luften i vores hjem. Madlavning, brusebade, tøjvask og selv det at koge vand til te og tænde stearinlys har betydning for vores indeklima. Og det er derfor, vi har udviklet Danfoss Air.

Danfoss Air er det optimale valg, ikke kun når du planlægger et nybyggeri, men også til installation i eksisterende boliger. Med Danfoss Air kan systemet skræddersys helt, så det passer til lige præcis dit hjem. Og da det er et behovsbaseret ventilationssystem, justerer det automatisk ventilationen, uden du behøver bekymre dig om indstillinger og komplicerede brugsanvisninger.

Det tilpasser sig bogstaveligt talt til din families livsstil. Både på varme dage og i kølige nætter, efter fester og i ferier leverer Danfoss Air intelligent, energieffektiv og fremragende indeklima med minimal miljøpåvirkning – så du kan mærke, hvor vigtigt det er med frisk luft.

Undgå skimmelsvamp

Skimmelsvamp er en reel trussel mod helbredet for mange boligejere i dag, og det er en vanskelig opgave at forsøge at slippe af med skimmelsvampen, hvis den først har fået grobund.

Problemet med skimmelsvamp opstår, fordi moderne huse er ekstremt velisolerede og lufttætte for at spare på energien og reducere miljøpåvirkningen.

Det er i det store hele en god ting, men det minimerer det naturlige luftskifte i boligen.

Skimmelsvamp trives under disse forhold, og skimmelsvamp i et hjem kan udgøre en potentiel fare for de beboere, der lider af allergi, og for små børn, der er specielt udsatte.

Et velkonstrueret ventilationssystem er både energieffektivt, støjsvagt og diskret. Men mindst lige så vigtigt: Det betyder et farvel til fugtproblemer og risikoen for skimmelsvampe.

Genbrug varmen, ikke luften

Danfoss Air sørger for at suge den brugte luft ud af de fugtige rum som badeværelse, køkken og toiletter og erstattes af frisk luft der indblæses i stue, opholdsrum og soveværelser.

Danfoss Air bruger varmegenvinding ved at udnytte varmen i udsugningen fra f.eks. køkkener og badeværelse til at opvarme indblæsningsluften til en behagelig temperatur. Det resulterer i både luftfornyelse og et sundt indeklima.

Danfoss Air udskifter typisk luften i et hus fuldstændigt i løbet af en periode på to timer. Hvis du skal opnå samme resultat uden Danfoss Air, så ville du være nødt til at åbne alle vinduer og døre i ganske lang tid og flere gange dagligt. Åbning af vinduer og døre bevirker naturligvis, at der kommer f.eks. støv og støj ind, samtidig med at varme og komfort forsvinder ud af huset. Ligesom risikoen for ubudne gæster øges med åben vinduer. Dette undgås med Danfoss Air.

Boligventilation i eksisterende boliger?

Boligventilation i eksisterende boliger?

I nybyggede huse er det et lovkrav at etablere ventilation for at sikre et godt og sundt indeklima. Men fordelene i etablering af boligventilation er absolut ikke kun for nybyggede huse.

Mange boligejere har foretaget energiforbedringer af boligen med nye vinduer og ekstra isolering på loftet. Det er rigtig godt for energiforbruget, men skidt for indeklimaet.

Det giver nemlig en meget tæt bolig, hvor indeklimaet kan lide under ophobning af fugtig luft, som tidligere kunne slippe ud af utætte vinduer og loftkonstruktioner.

Heldigvis kan det sagtens lade sig gøre at installere boligventilation i eksisterende boliger. Danfoss Air fås både som loftsmodel og vægmodel, som kan installeres på loftet eller i et skab i selve boligen. 

Tag en snak med din VVS-installatør, som kan rådgive dig om hvilken løsning, der passer til din bolig.

Få tilskud til etablering af boligventilation

Du kan få tilskud fra Bygningspuljen til en række energiforbedringer i helårsbeboelse. Du kan bl.a. søge som privatperson, andelsforening eller ejerforening i etageejendom.
Ansøgninger til Bygningspuljen behandles efter et først-til-mølle-princip, hvor de behandles i den rækkefølge, som de modtages af Energistyrelsen. Når pengene fra puljen er brugt, må man vente til en ny pulje åbner. Det er derfor en god ide at være klar til at ansøge så snart puljerne åbner.

I 2021 vil der være 4 ansøgningsrunder, hvoraf den første åbner i marts.

Hvad kan du få tilskud til?

Der gives et fast beløb i tilskud afhængigt af størrelse og typen af energiforbedring. Tilskuddet dækker op til 30 % af din investering. Der beregnes faste tilskudssatser til de støtteberettigede tiltag på baggrund af estimerede markedspriser som løbende evalueres.
Alt efter størrelsen på boligen kan der opnås fra 13.000 til 21.000 kroner i tilskud til installation af boligventilationsanlæg med varmegenvinding.

Krav om energimærkning

For at søge tilskud skal bygningen være energimærket efter 1. oktober 2012. Du kan i nogle tilfælde også søge tilskud til energimærkningen af boligen. Energimærket er dokumentation for ”før” situationen. Derudover gælder følgende:

  • Projektet må ikke være startet, før der søges om tilskud. Dette gælder indkøb af materialer eller bindende aftale om udførelse. Dvs man må gerne indhente tilbud
  • Projektet skal udføres indenfor 2 år, fra der er givet tilsagn
  • Der skal ansøges om minimum 5.000 kr. (På baggrund af administrative omkostninger)
  • Projektet må ikke få andre tilskud, herunder energispareordningen, håndværkerfradrag, tilskud fra landsbyggefonden mm.
  • Der gives kun tilskud på professionelt udført arbejde og fakturakrav herpå – Ikke gør det selv.

Sådan søger du

Du finder alle nødvendige oplysninger på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk. Bemærk, at du skal søge tilskud FØR du sætter håndværkerne i gang med arbejdet.

Find mere information og ansøg om tilskud her

Danfoss Air er designet diskret, så det har en minimal indvirkning på din boligindretning. Fordelene er mange, men hvis vi skal vælge de vigtigste, er det:

1. Frisk luft og varmegenvinding med meget lavt strømforbrug

Takket være Danfoss Airs lave strømforbrug behøver du ikke  være bekymret for at få en enorm elregning pga. ventilationsanlægget

2. Genbrug varmen

Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss’ ventilation med varmegenvinding genanvender det meste af varmen, når den brugte luft udskiftes.

3. Diskret og hurtig installation

Din installatør er vild med Danfoss Air, fordi det er så nemt at installere. Spørg ham bare selv.

4. Sund luft, også med lukkede vinduer

Danfoss Air modvirker skimmelsvamp og andre skadelige stoffer ved at sikre frisk luft hele døgnet rundt – og du behøver ikke engang åbne vinduerne. Hvis det er varmt udenfor, hvorfor så ikke nyde den rene, friske luft, sådan som den er? Med sommer-bypasse kommer indblæsningsluften  uopvarmet ind i huset ved udetemperatur og kan kombineres med boost-tilstand for at få frisk luft omgående.

5. Intelligent indeklimastyring

Alle Danfoss Air Units kan tilmeldes et nyere Danfoss Link™ CC panel og i kombination med flere løsninger fra Danfoss kan du få et komplet intelligent selvjusterende system.

6. Automatisk tilpasning til din livsstil
Danfoss Air lærer og justerer sig selv ved hjælp af en rumtemperaturføler og en luftfugtighedsføler, så dit hjem virkelig bliver “et intelligent hjem”. Danfoss Air er udført med intelligent boost-funktion, der aktiveres automatisk hvis du f.eks går i bad eller laver mad. Du kan også aktivere funktionen manuelt, hvis du ønsker at lufte ekstra ud og undgå varmetabet fra åbne vinduer.

7. Gratis AirCalc dimensioneringssoftware
Sikrer optimal dimensionering og dokumentation af systemet

Relaterede produkter

  • if (isSmallPicture) { Air Units – Danfoss; } else if (isBigColumns) { Air Units – Danfoss } else { Air Units – Danfoss }
    Ventilationsanlæg

    En reguleret luftgennemstrømning i boligen sikrer optimal komfort og giver de bedste betingelser for et sundt helbred – ikke kun for allergikere og børn, men for alle husets beboere. Og med en omkostnings- og energieffektiv løsning fra Danfoss er der virkelig mange gode grunde til at få gavn af god ventilation – og lade dit hjem ånde.

Casestudier

  • if (isSmallPicture) { Familien Andersens lille søn blev medicinfri med et Danfoss ventilationsanlæg; } else if (isBigColumns) { Familien Andersens lille søn blev medicinfri med et Danfoss ventilationsanlæg } else { Familien Andersens lille søn blev medicinfri med et Danfoss ventilationsanlæg }
    Familien Andersens lille søn blev medicinfri med et Danfoss ventilationsanlæg

    Da Michael og Mettes søn fik konstateret støvmiddelallergi, bestemte sig for at få et ventilationsanlæg med varmegenvinding fra Danfoss. Det har de ikke fortrudt!
    Læs historien om den glade familie, der nu også har et perfekt indeklima uden kondens i vinduerne.