Danfoss Eco™ i finalen til Danish Design Award

tirsdag den 10. april 2018

I dag offentliggjorde juryen, at Danfoss Eco™ er i finalen til Danish Design Award i kategorien Building Markets.

Alle 50 finalister og vinderen i de individuelle kategorier bliver offentliggjort ved prisoverrækkelsen, der finder sted hos Dansk Industri den 28. maj 2018. Danfoss Eco™ er i finalen i kategorien Building Markets sammen med fire andre finalister.

Danish Design Award er en årlig international designpris, som uddeles af medlemsorganisationen Design Denmark og Dansk Design Center i København. Danish Design Award fremviser dansk designs værdi og indvirkning i dag og inspirerer og stimulerer brugen af design og designtænkning i virksomheder og samfundet.

Danish Design Award-juryen, som består af personer med både forretnings- og designkompetencer, anførte i deres præsentation af Danfoss Eco™ følgende: "En elektronisk termostat til mere energieffektiv opvarmning i boligen er ikke i sig selv en nyudvikling. Indtil nu har de fleste Smartvarme-løsninger været utilgængelige for den brede befolkning, fordi de var dyre og svære at betjene. Derfor er Danfoss Eco™ en nyskabelse, da den er blevet udviklet til den almindelige forbruger i stedet for til teknologientusiaster eller andre firstmovers. Det gør produktet relevant for et marked med millioner af private forbrugere, der ønsker at minimere omkostningerne til opvarmning."

"Vi bør alle være stolte over, at Danfoss Eco™ er blevet valgt til den prestigefyldte Danish Design Award 2018 og er nået i finalen," sagde Torben Pedersen, Divisional President, Residential Heating, Danfoss: "Radiatortermostatteamet har gjort et fantastisk arbejde med at få dette fremragende nye elektroniske produkt på markedet, og Danfoss Eco™ er en perfekt og energieffektiv løsning, der kan fremme radiatortermostatbranchens interesser. Det er absolut nødvendigt for vores vækst og forretning, at vi samarbejder gennem nyt og attraktivt design til en overkommelig pris, og Danfoss Eco™ har det hele: både et æstetisk ydre, tilslutningsmuligheder og brugervenlighed."

"Selvom den har avancerede energibesparelsesfunktioner, er Danfoss Eco™ både intuitiv og let at bruge i dagligdagen. Danfoss Eco™ er det bedste valg i kategorien, hvis du vil spare penge på dit energiforbrug med en positiv miljøpåvirkning," sagde Morten Bjerg Kofod, Strategic Project Manager, Residential Heating, Danfoss.

Se videoen om Danfoss Eco™ – den intelligente radiatortermostat med Bluetooth-teknologi

;