Danfoss vil udvide sit eksisterende ATEX-kompressor-testlaboratorium i marts 2018. Det 3.000 m² store anlæg, der ligger i Trevoux, Frankrig, bliver et strategisk aktiv for overgangen til brændbare kølemidler.
Den strategiske investering er en reaktion på den stigende anvendelse af brændbare kølemidler med lavt GWP i air conditioning- og køleanlæg. Investeringen gør det muligt for Danfoss at kopiere hele sit udvalg af laboratorietest med kølemidler op til klasse A3 og hjælpe kunder med at foretage overgangen til brændbare alternativer i klasse A2L/A3.
Centeret, som er seks gange større end Danfoss' eksisterende ATEX-laboratorium, får mere end 50 prøvebænke, der kan udføre kompressortest fra 0,5 til 60 TR og kompressor-manifoldtest fra 0,5 op til 240 TR pr. kredsløb. Planen omfatter ydelsestestrum til energi-, kapacitets- og akustiske test samt driftssikkerhedstestrum til olie- og holdbarhedstest.
"HVACR-branchen går i stigende grad over til brændbare kølemidler, eftersom branchen bestræber sig på at reducere niveauerne for Globalt opvarmningspotentiale (GWP) og branchens miljøpåvirkning. Vi er klar til at understøtte denne overgang," udtaler Noel Ryan, President for Danfoss Commercial Compressors.
"Overgangen til alternative kølemidler sker hurtigere og hurtigere, så hos Danfoss fremskynder vi vores egen udvikling, så den lever op til det nye behov. Danfoss' første parti af DSF scrollkompressorer med Intermediate Discharge Valves (IDV'er) til brug med A2L-kølemidler lanceres i andet kvartal i 2018. Vi forventer, at de fleste af vores store air conditioning-komponenter også opfylder kravene på dette tidspunkt," udtaler han.
Kontakt os for yderligere oplysninger
Læs mere om kølemiddelovergangen og lovgivninger på refrigerants.danfoss.dk