Refrigerant Week vender tilbage for tredje gang og finder sted i perioden d. 16.-20. september. I år fokuserer vi på at udstyre og forberede installatører til kølemiddelændringer og præsentere de løsninger, som findes i dag.
Refrigerant Week forbereder installatører – såvel som forhandlere, grossister, operatører og OEM'er – så de kan håndtere den hurtige omlægning til nye kølemidler i form af et fuldt pakket program med webinarer, podcasts og lokale begivenheder med træning.
Emnerne dækker industrikøling, kommerciel køling og food retail samt airconditioning. Indholdet vil kunne findes på flere forskellige sprog, så der sikres global dækning.
Torben Funder-Kristensen, Head of Public and Industry Affairs, Danfoss Cooling udtaler: "Omlægningen til nye kølemidler er et emne, der påvirker installatører i hele verden, og Refrigerant Week afspejler dette med sin globale rækkevidde. Vi ønsker at hjælpe fagfolk i branchen med at holde sig orienterede om de nyeste problemstillinger og tendenser, men endnu vigtigere at give mulighed for at de ligeledes kan bidrage til diskussionen og fremlægge deres synspunkter.
Nu hvor vi går ind i en ny fase med miljømæssige bekymringer for de voldsomt stigende CO₂-emissioner, har det aldrig været vigtigere at diskutere og debattere køling i et overnationalt format – inklusive de nye ændringer til Montreal-protokollen," tilføjer han.
Vores webinarer planlægges således, at så mange installatører som muligt i mange forskellige tidszoner får muligheden for at være med live, når vi taler om blandt andet følgende emner:
- Håndtering af brændbare kølemidler
- Nye fremskridt inden for CO₂-teknologi
- Overgangen fra R404A og R22
- Globale kølemiddeltendenser, der har indflydelse på din forretning
- Digitale værktøjer, der kan hjælpe med omlægningen