Kulde
> Kulde
> Nyheter
> Produkter og applikationer i fokus
> Produkter
> Teknisk Litteratur
> Software
> Kuldemedier & energieffektivitet
> Bransjeoversikt
> Trening og utdannelse
> Retur og Reklamasjon
> Om Kulde
> Kontakt
> Grossister
 
 
 
 
 
Danfoss Logo

Carrefour reducerer de miljømæssige konsekvenser af deres køleanlæg takket været en grøn løsning

09 november 2011
I sin helt nye butik i Jacques Coeur kvarteret i Montpellier, Frankrig, ønskede Carrefour ledelsen fra starten at finde en måde, at reducere sit carbon footprint på. Som en måde at imødekomme denne udfordring, blev et R134a/CO2 kaskadeanlæg installeret af entreprenør Teissonnière, med støtte fra Danfoss.

I løbet af de sidste par år er beskyttelse af miljøet blevet et stort fokus område for alle virksomheder og organisationer. Carrefour ledelsen ønskede derfor at gøre dette miljø fokus til en del af de tekniske specifikationer for sin nye butik i Jacques Coeur, i Montpellier, Frankrig. For at imødekomme Carrefours udtrykkelige ønske om miljørigtige løsninger, designede Teissonnière et køleanlæg, der minimerer de negative miljøpåvirkninger så meget som muligt, i overensstemmelse med Carrefours særlige tekniske specifikationer. Derfor installerede de deres første kaskade R134a/CO2 system. Anlægget med R134a og direkte ekspansionsventil køler kølerum og kølemøbler, mens CO2 anlægget køler fryserum og frostmøbler.

R134a blev valgt frem for R404a på grund af sine gode termodynamiske egenskaber og dens lavere globale opvarmningspotentiale (GWP). Med hensyn til CO2, er det i fuld overensstemmelse med de særlige tekniske specifikationer. Det er et naturligt kølemiddel med lav indflydelse på nedbrydelsen af ​​ ozonlaget og en GWP indeks på 1. Bernard Abrax, manager hos Teissonnière, påpeger også CO2s fremragende volumetriske egenskaber, hvilket indebærer mindre rør diametre (en stor fordel, da prisen på kobber stiger) og en mindre kølemiddelsfyldning. CO2 tilbyder et højt energiudbytte og er stadig billigere ved køb end andre HFC-kølemidler.

Men uanset hvor attraktiv CO2 kan være, er det et komplekst kølemiddel at håndtere. Det største problem for dens anvendelse er det høje arbejdstryk der kræves. Da CO2 ikke på nuværende tidspunkt er almindeligt kendt, mangler mange entreprenører indsigten til valg af det rette udstyr. Teissonnière har derfor besluttet at arbejde sammen med Danfoss om dette projekt, fordi Danfoss tilbyder komplette CO2-løsninger og har solid erfaring i at designe CO2-systemer. Danfoss teams har dermed bidraget til projektets vellykkede gennemførelse ved at give Teissonnière retningslinjer for valget af det specifikke CO2-udstyr samt for at optimere systemets indstillinger.

Danfoss ADAP-KOOL® serien blev valgt. Begge centrale køleanlæg er udstyret med pack kontrollere. AK-PC kontroller (AK-PC 840 til køl og AK-PC 740 til frys), der tillader et flydende kondenseringstryk, og styrer AKD frekvensomformere for at tilpasse kølebehov og dermed begrænse de centrale enheders elforbrug. AK-PC regulerer også kondensatorernes blæsermotorer. De kan derfor bidrage til at nedbringe køleanlæggets lydniveau. Dette er kritisk, da maskinrummet ligger tæt på de omkringliggende boliger.

Med hensyn til køle- og fryseanlæggenes regulering blev AKV elektroniske ekspansionsventiler installeret på begge systemer. De er styret af AK-CC 550 regulatorer til R134a køl og AK CC 550A CO2 specifikke regulatorer til frys. Denne elektroniske ekspansionsventil regulering, giver optimal fyldning af fordamperne, da den automatisk regulerede overhedning holdes under kontrol. Sæsonmæssige temperaturændringer (sommer / vinter) har derfor ikke indflydelse på køleanlægs regulering.

Konklusion
Systemet har kørt i et år nu og det har været en meget positiv oplevelse for entreprenøren. Systemets vedligeholdelse er det samme som et HFC system. Bernard Abraw mener, at når indlærings fasen er overstået, ligner et CO2 kølesystem almindelige systemer. Det er derfor sandsynligt at CO2 bliver mere udbredt og tilgængeligt med tiden.

 

På udkik efter energibesparelser i din Food Retail applikation ?

Find ud af hvorfor Danfoss er nr. 1 i CO2 køling