(DK) Danfoss Denmark
Pressecenter
> Pressemeddelelser
> Pressecenter kontakter
> Abonnér på pressemeddelelser
> Fagpressen
> Fotoarkiv
> Info Kit
 
 
 
 
 
Danfoss Logo
Kim Wilhelmsen

Sønderjysk golftalent satser på uddannelse

12. august 2009
Et af Sønderjyllands største unge golftalenter modtager stipendium, så han kan kombinere sport og uddannelse.
Golfspilleren Kim Wilhelmsen fra Sønderjyske Golfklub får nu lettere ved at få sin SU og sine lommepenge til at række i hverdagen. Han er dette års modtager af Syddansk Elite Golfstipendium, der gør det muligt for unge elitegolfspillere at satse på deres sport samtidig med, at de tager en videregående uddannelse.

Den 19-årige Kim spiller på Sønderjyske Eagles hold i toppen af 1. division og satser helhjertet på sin golf. Men han er også så realistisk, at han nu går i gang med en videre­gående uddannelse ved siden af golfkarrieren.

- Stipendiet giver mig mulighed for at finde ud af, om jeg kan blive så god, at jeg kan leve af at spille golf. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne. Men jeg vil også gerne være skolelærer i idræt, engelsk og fysik, fortæller Kim Wilhelmsen, der starter på lærerseminariet i Haderslev efter sommerferien.

Syddansk Elite Golfstipendium er skabt i 2007 af Danfoss, Syddansk Universitet og Sønderjyske Eagles og bliver finansieret af midler fra Bitten og Mads Clausens Fond. Modtagerne af stipendiet får 3.000 kr. om måneden, hvis de er flyttet hjemmefra, og det halve, hvis de stadig bor hjemme hos forældrene. Men det får ikke Kim til at overveje at flytte hjemmefra.

- Jeg bliver boende hjemme hos mine forældre i Padborg så længe som muligt, så de kan støtte mig i min golf. Når man gerne vil bruge så meget tid som muligt på sin golf, betyder det meget, at der altid er mad på bordet og rent tøj i skabet, så derfor flytter jeg ikke hjemmefra lige foreløbig, siger Kim.

Stipendierne blev overrakt til Kim Wilhelmsen på Danfoss hovedsæde af koncernens Chief Reputation Officer, Ole M. Daugbjerg, der var begejstret for at kunne give stipendiet til en ung spiller med et handikap så godt som +0,4.

- Uddannelse og hjernekraft er samfundets vigtigste ressource, så det betyder meget for os, at vi kan hjælpe de unge med at blive klogere, uden at det skal gå ud over deres muligheder for at nå til tops i sportens verden, siger Ole M. Daugbjerg.


For yderligere information:
Jens Franck, projektleder, Syddansk Elite, tlf.: 6011 2169
Ole M. Daugbjerg, Chief Reputation Officer, Danfoss, tlf.: 2424 8815
Kim Wilhelmsen, golfspiller, tlf.: 2782 9461

Nyheder

Intern og ekstern kommunikation er nogle af de vigtigste redskaber, der medvirker til, at Danfoss når de overordnede mål og resultater samt igangsætter aktiviteter.
Kommunikation er baseret på en åben og ærlig dialog med samtlige interessenter, hvilket vil fremme deres forståelse for Danfoss koncernen.