Deltagerne var opdelt på tolv grupper, og de fik 2,5 time til idéudvikling, inden de skulle præsentere idéerne for et professionelt dommerpanel.
Det kom der tolv gode idéer ud af, men vinderholdet blev Karen Würtz fra Würtz-Consult, Michael Best fra Alias Design, Jeppe Christensen fra Tankespil, Povl Nørgaard fra Dansk Landbrugsrådgivning, Eva Salicati og Thomas Ebdrup, der vil udvikle en plastkomprimeringsmaskine.
Det er tanken, at komprimeringsmaskinen skal opstilles ved supermarkeder, så forbrugerne kan returnere plastemballage i stedet for at smide det ud med køkkenaffaldet.
Genbrugsplasten skal anvendes til fremstilling af plastmøbler.
Det vindende hold vandt hver 3 timers konsultation og rådgivning af eget virksomheds problem af partnerne bag Danfoss Innovation Lab og 4.000 kr. til brug hos firmaet Regus, der blandt andet udlejer kontorlokaler.
Partnerne bag Danfoss Innovation Lab er: Danfoss Ventures A/S, Multidata, Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut, Marketing Consulting Services, Science Ventures Denmark, CAT Innovation og Syddansk Teknologisk Innovation.
Danfoss Innovation Lab finaledeltagere. Det er Karen Würtz, Eva Salicati og Michael Best fra det vindende hold, der ses med gavechecks i hænderne.