Arkiv
> Koncern Nyheder
> Køleautomatik
> Industriautomatik
> VLT Frekvensomformere

Følg os:

Danfoss on Facebook Danfoss on Twitter Danfoss on LinkedIn Danfoss on YouTube
 
 
 
 
 
Danfoss Logo
Danfoss Refrigeration & Air Conditioning - Optyma Plus

Optyma™ Plus: Støjsvage, kompakte kondensatoraggregater fra Danfoss

29. marts 2007
Optyma™ Plus er et nyt sortiment af vejrbestandige, kapslede kondensatoraggregater baseret på Danfoss kvalitetskomponenter, så driftssikkerheden bliver optimal. Deres vigtigste egenskaber er den lydsvage drift, hurtige og lette installation, kompakte kapsling og det lave energiforbrug. Optyma™ Plus kondensatoraggregater er især beregnet til udendørs brug tæt ved boligområder og fås til en lang række applikationer.
Optyma™ Plus kompakte kondensatoraggregater er et helt nyt produkt baseret på Danfoss kvalitetskomponenter såsom en Danfoss kompressor, et SGN-skueglas, et DML-tørrefilter, to GBC-afspærringsventiler, en magnetisk kontaktor, en konvertibel trykstyring af typen KP17 WB, der egner sig til såvel manuelle som automatiske indstillinger på højtrykssiden samt en XGE-hastighedsstyring til ventilatorer. Da de er beregnet til udendørs brug, er den væsentligste fordel den støjsvage drift, som blandt andet skyldes en dobbelt lydkappe. Optyma™ Plus aggregater kan derfor installeres tæt ved boligområder uden at skabe gener.

Montørerne vil især værdsætte den hurtige og lette installering af de nye Optyma™ Plus aggregater. Danfoss har været opmærksom på de mange forhindringer, montørerne udsættes for i deres daglige arbejde, og har bestræbt sig på at lette deres arbejde mest muligt. Aggregaterne er små og kompakte og derfor lette at håndtere. Den vejrtætte kapsling er ekstremt robust og kan let fjernes i forbindelse med service.
De fylder meget lidt, men giver stadig montørerne nem adgang til komponenterne, hvilket gør servicearbejdet betydelig lettere. Indkøringen er også blevet optimeret, da enhederne er forsynet med en færdigkoblet IP54 el-dåse og leveres med alle hovedkomponenterne monteret.

Ud over den støjsvage drift er de kompakte Optyma™ Plus kondensatoraggregaters reducerede energiforbrug en stor fordel for slutbrugerne, specielt hvad angår omkostningseffektivitet. For lavtemperaturapplikationernes vedkommende giver den nye udformning af NTZ-kompressorer en optimal energiydelse ved køling og derved en højere COP-værdi end de fleste af konkurrenternes produkter. For middeltemperaturapplikationernes vedkommende giver højeffektive to-cylindrede kompressorer energibesparelser og en forbedret COP-værdi. Derudover er alle Optyma™ Plus aggregater som standard udstyret med en Danfoss Saginomiya hastighedsstyring til ventilatorer. Der kan således ske en styring af ventilatorer ind-/udkobling ved lave belastninger (fx om natten), hvilket medfører lavere ventilatorstøj og energiforbrug.
Danfoss Refrigeration & Air Conditioning - Optyma Plus
Optyma™ Plus kondensatoraggregater bliver gennemtestet på fabrikken før forsendelse for at undgå opstartproblemer på grund af fejlbehæftede komponenter. Konkurrencedygtige priser kombineret med høj energieffektivitet og stor driftssikkerhed gør dem til et godt valg for montører og slutbrugere. Et komplet sortiment på 14 modeller til MBP-applikationer (middeltryk) og 10 modeller til LBP-applikationer (lavt tryk) med R404A sikrer, at alle behov dækkes, uden at valget kompliceres for montører og grossister. Optyma™ Plus aggregater overholder EU-regulativer og er forsynet med det krævede CE-mærke.

Nyheder

Intern og ekstern kommunikation er nogle af de vigtigste redskaber, der medvirker til, at Danfoss når de overordnede mål og resultater samt igangsætter aktiviteter.
Kommunikation er baseret på en åben og ærlig dialog med samtlige interessenter, hvilket vil fremme deres forståelse for Danfoss koncernen.