Mindre, lettere og mere energieffektiv
I tempererede og kolde klimaer er opvarmning ofte en af de største kilder til energiforbrug og en af de største udgifter. Traditionelt set blev brændermotorpumper og brænderventilatorer drevet af én motor, hvilket medførte, at oliepumpen begyndte at pumpe olie alt for tidligt i forhold til, hvornår olien blev tændt, dvs. den pumpede olie, mens den optimale luftventilation i forbrændingskammeret blev etableret. Indtil magnetventilen blev åbnet, så olien kunne flyde til dysen og antændes, blev olien ført tilbage til tanken, og pumpearbejdet var derfor spildt.
I nutidens avancerede brændere findes der separate motorer. Pumpen har ofte en enkeltfaset motor på 50 Watt eller 90 Watt med en effektivitet på 50 %, der kører ved fuld hastighed, selv om varmebelastningen kan nås ved reduceret hastighed. Den overskydende olie ledes dog stadig tilbage til tanken, og en del af pumpearbejdet er spildt. Men takket være Danfoss er dette problem nu løst.
Danfoss' løsning med en integreret motorpumpe til avancerede oliebrændere reducerer pumpens strømforbrug betragteligt. Pumpen drives af en energieffektiv permanent magnetmotor, og det er let at styre olietrykket i pumpen. En MBS 1900-tryktransmitter sikrer et variabelt indsprøjtningstryk mellem 4 og 25 bar og en motorhastighed på mellem 400 og 3.000 rpm. Da pumpehastigheden og afgangstrykket tilpasses den aktuelle varmebelastning, reduceres energiforbruget yderligere.
Sammenlignet med en enkeltfaset standardmotor bruger det integrerede Danfoss BFPM-pumpesystem 50-80 % mindre strøm. Og den er endda kun halvt så stor, hvad angår størrelse og vægt. Den optimerede forbrændingsproces betyder endvidere, at der er færre standsninger og start, så der er mindre slid på kedlen.
Den nye energieffektive motorpumpe, der kommer på markedet i 2011, vil reducere varmeregningerne.
Af Arne H Blom, produktspecialist, Danfoss Industriautomatik