Arkiv
> Koncern Nyheder
> Køleautomatik
> Industriautomatik
> VLT Frekvensomformere

Følg os:

Danfoss on Facebook Danfoss on Twitter Danfoss on LinkedIn Danfoss on YouTube
 
 
 
 
 
Danfoss Logo
Biomasse ventil

Små løsninger på globale problemer - biomasse ventiler

15. december 2008
Det globale energiforbrug er stigende, men mængden af traditionelle brændstoffer mindskes, og de er sværere at udvinde og dyrere at producere.
Derfor er der et stigende behov for vedvarende energikilder, der kan imødekomme den stigende forbrugerefterspørgsel, uden at det påvirker miljøet eller koster alverden.
Det er her, at biomassekedler, trods deres størrelse, spiller en vigtig rolle. Danfoss indtager en central rolle med den nye BVTS-termostatventil, som passer perfekt til biomassekedler og andre kedler til fast brændsel.


Energipriserne stiger i takt med den øgede miljøbevidsthed. Moderne biomassekedler markedsføres med deres beskedne størrelse og effektive drift som en prisoverkommelig energikilde, der næsten ikke påvirker miljøet.

Danfoss letter overgangen til grønnere løsninger

I løbet af de sidste tre år er antallet af små, aktive kedler til fast brændsel steget med 25 %. Det vurderes, at der i dag er 5 mio. anlæg installeret på verdensplan– og hvis energipriserne fortsætter med at stige, kan vi forvente, at dette antal vil ekspandere over de næste tre år. Miljøansvar har altid haft høj prioritet hos Danfoss, og med lanceringen af BVTS-termostatventilen, er Danfoss klar til den stigende efterspørgsel på biomassekedler.

Termostatventiler har to meget vigtige funktioner i små kedler til fast brændsel. For det første spreder de vand på biomassebrændselet, hvis forbrændingsprocessen bevæger sig tilbage ind i brændstoftilførselssneglen og magasinet. For det andet tilfører de koldt vand til kedelvandet hvis temperaturen over stiger 95 grader, derved undgås overkogning.

BVTS er udviklet på baggrund af AVTA-termostatventilen, som stadig er udbredt, til sikring mod brand i brændstoftilførselen. Men hvor AVTA kan justeres, er BVTS forudindstillet til at åbne ved en temperatur på 95 grader, hvilket er obligatorisk for sikkerhedskomponenter til varmesystemer. BVTS er beregnet til kedler under 100 kW, hvilket også svarer til grænsen for ventilens gennemstrømnings kapacitet. BVTS bygger på pålidelig, fuldt udviklet teknologi til en konkurrencedygtig pris og er resultatet af Danfoss' mange års fremstilling af tætte termostatventiler.

Da Danfoss' ventiler er særdeles modstandsdygtige over for snavs, er de særligt velegnede til dette krævende miljø. Kombineret med Danfoss' traditionelle styrker – lang levetid, pladsbesparende og nem montering og service – er BVTS et naturligt valg for dette voksende markedssegment.

Blandt de forskellige vedvarende energikilder, der findes i dag, er biomasse blevet udpeget som den mest lovende. Den Europæiske Kommissions hvidbog om en strategi og handlingsplan for hele EU-fællesskabet kræver, at andelen af energiforbruget fra vedvarende energikilder fordobles, således at den udgør 12 % af det samlede energiforbrug i EU inden 2010. Dette vil potentielt svare til, at der skal monteres ca. 350.000 nye biomassekedler om året, der alle skal bruge pålidelige og prisoverkommelige termostatventiler.


Af Jørn E. Rasmussen, Product Market Director

Nyheder

Intern og ekstern kommunikation er nogle af de vigtigste redskaber, der medvirker til, at Danfoss når de overordnede mål og resultater samt igangsætter aktiviteter.
Kommunikation er baseret på en åben og ærlig dialog med samtlige interessenter, hvilket vil fremme deres forståelse for Danfoss koncernen.