Bekæmpelse af saltsprøjt og barske forhold
Vinduesviskerne, der har selvsmørende bronzelejer og arme af rustfrit stål, er berømte for deres fremragende ydeevne under barske forhold, som man ofte oplever på havet. Men intet viskersystem er fuldendt uden et effektivt vandpumpesystem - og intet vandpumpesystem er fuldendt uden en driftssikker magnetventil. Så da Exalto søgte efter en ny ventilleverandør, kom Danfoss om bord.
Exaltos viskersystemer består af viskermotorer, viskerblade, pantografarme og et viskervaskesystem. Siden 2005 har Danfoss' magnetventiler været en del af alle Exalto-vandpumpesystemer. Ventilen EV220A fungerer som en sprinkler, der pumper vand fra beholderen, en separat pumpe eller fra ferskvandsforsyningen om bord. Ved tryk på en knap sprøjter ventilen vand direkte på vinduet for at vaske saltsprøjt, skidt og snavs af - og holder dermed skibsvinduer rene og klare.
Danfoss' magnetventiler er kompakte og nemme at installere og dermed den perfekte løsning for applikationer, hvor pladsen er begrænset. Ventilspolerne findes i enten 24 eller 12 volt jævnstrømsversioner til marineindustrien eller som vekselstrømsversioner for at passe til en række applikationer i andre industrier.
Magnetventilerne er, som alle Danfoss-produkter, produceret til at holde og imødekomme strenge standarder inden for driftssikkerhed og kvalitet. Og de er gennemtestede for at klare ekstreme miljøforhold og krævende industrielle processer.
Kontakt dit nærmeste Danfoss-kontor for at få mere at vide om Danfoss' magnetventiler og andre Danfoss-produkter.
Af Arthur Mangroelal, Account Manager