Sikkert, hurtigt og pålideligt
Danfoss' web-bestilling giver dine eksisterende kunder direkte kontrol med hele bestillingsprocessen lige fra identifikationen af de rigtige produkter til sporing af leveringer. Og det er let at navigere rundt og afgive bestillinger - to grunde til, at Danfoss' e-business hurtigt er ved at blive en kundefavorit. I Europa bliver over 50 % af alle vores bestillinger nu administreret elektronisk. I Nordamerika er vores e-business allerede vokset med 15 % i løbet af 2008. Og siden e-business blev taget i brug i andet kvartal af 2008, udgør det nu 25 % af bestillingerne i Asien og Stillehavsområdet.
Kunderne behøver kun at have en log-in-kode, og så har de adgang til en række brugervenlige funktioner, der er udviklet for at gøre deres daglige forretningsgange lettere, herunder:
• En produktsøgningsfunktion
• Et pris- og tilgængelighedstjek
• En sporingsfunktion
• Indkøbskurv
Indtil videre har kundefeedbacken været meget positiv. En af vores italienske e-business-kunder udtrykker det således: "Systemet er meget intuitivt og let at benytte. Efter at have afgivet den første bestilling kunne vi se, hvordan det forbedrede vores effektivitet."
Direct Business Integration-tjenesten, som er udviklet til kunder med stor efterspørgsel, forbinder kundernes bestillingssystemer direkte med Danfoss' bestillingshåndteringssystem. Den fuldautomatiske tjeneste gemmer automatisk alle transaktionsoplysninger som f.eks. bestillinger, bekræftelser, følgesedler og fakturaer. Dette nedbringer administrationstiden og omkostningerne for kunderne og Danfoss.
Men vores e-business-tjeneste stopper ikke her. Vi udvikler i øjeblikket nye værktøjer og funktioner baseret på den seneste it-teknologi, så vores e-business-løsninger forbliver fleksible, sikre og hurtige.
Ring til en af de lokale afdelinger for yderligere oplysninger om Danfoss’ e-business-tjenester eller for adgang og en kort startvejledning.
Af Veronica Vasco, E-Business Consultant