Med Danfoss magnetventiler vil showet fortsætte
Den spanske EXPO Zaragoza 2008 er den største vandfestival i verden med sine 93 dages show, udstillinger og optrædener. Ojalá Entertainment, en verdenskendt og nyskabende argentinsk kunstnergruppe, var blevet inviteret til at sætte et af de tre hovedshows op, som skulle opføres seks gange om dagen under udstillingen. Men de havde brug for Danfoss' hjælp til at lave det perfekte show.
Ojalá Entertainment samler en række forskellige artistiske discipliner i deres imponerende, akrobatiske shows, og det show, de havde planlagt til EXPO-udstillingen, involverede store mængder vand. Men de havde et problem med de ventiler, de brugte. Vandet, som med højt tryk skulle skyde fra kunstnerens hånd henover scenen i stråler, havde ikke nok fart på. Derfor spurgte showets tekniske chef, Ariel Rodriquez, Danfoss' kontor i Argentina om hjælp til at løse problemet.
Det viste sig, at Ojalá Entertainment ikke kun var på udkig efter en ny magnetventil, men også en virksomhed med en global tilstedeværelse - og med kontorer i Spanien. De ønskede at have en lokal leverandør ved hånden, hvis noget skulle gå galt.
Derfor kontaktede Danfoss Argentina Danfoss' Sales Manager i Spanien og Portugal, som hurtigt sendte sine argentinske kollegaer en liste over leverandører i Zaragoza.
Ojalá Entertainment har de sidste tre måneder imponeret publikum ved EXPO-udstillingen, efter at de er blevet udstyret med EV250B-magnetventilen og har Danfoss' tekniske support som back-up.
Danfoss' globale tilstedeværelse, højtydende produkter og fantastiske tekniske support har igen vist sig at være en vindende kombination.
Kontakt dit nærmeste Danfoss-kontor for at få mere at vide om Danfoss’ produkter.
Af Jose Montagano, External Sales