Danfoss A/S: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2008
10. november 2008
”Den globale afmatning har skabt en mærkbar usikkerhed på en række af de markeder, Danfoss betjener. Uagtet at det er lykkedes Danfoss at opnå en vis salgsfremgang, må vi konstatere, at det bliver umuligt at nå de finansielle mål for 2008, vi tidligere har sat os. Vi må samtidig erkende, at den generelle markedssituation i stigende grad er præget af nervøsitet og tilbageholdenhed, hvorfor en troværdig foruddiskontering af de kommende måneders udvikling er mere end almindeligt vanskelig.
Det betyder, at Danfoss er gået i gang med at foretage de tilpasninger af organisationen, de stærkt forværrede markedsudsigter tilsiger. Vi har valgt at gennemføre disse, selvom det vil kræve hensættelser, der reducerer årsresultatet yderligere. Danfoss’ samlede resultat for 2008 vil tillige være væsentligt påvirket af regnskabs¬tekniske justeringer i kølvandet på købet af aktiemajoriteten i Sauer-Danfoss. Disse justeringer vil medvirke til at sløre, at den grundlæggende forretning har udviklet sig fornuftigt, selv når vi tager højde for den generelle afmatning.”
Niels B. Christiansen, adm. direktør og CEO, Danfoss A/S