Danfoss producerer fire typer magnetventiler:
Ventiler med direkte styring (eller styreventiler) er relativt simple ventiler. De er ideelle til autoklaver, kogere, kompressorer, trykkemaskiner og vandbehandling. Ventilerne fås i begrænsede størrelser og kapaciteter og aktiveres fra et differenstryk på nul bar.
Ventiler med direkte servostyring bruges til store kapaciteter såsom industrielle opvaskemaskiner, kemiske rensemaskiner og højtryksrensere. De består af en hoved-servodel med en membran og en styreenhed. Ventilerne kræver et minimalt differenstryk, før membranen åbnes og lukkes korrekt. Tryk over og under membranen udlignes via et hul i membranen.
Ventiler med direkte servostyring og lukkefjeder er ideelle til forhold, hvor der er risiko for lave eller ukendte differenstryk eller differenstryk på nul. Armaturet er forbundet til membranen med en fjeder, som gør, at ventilen kan fungere som direkte ventil for lave differenstryk og servoventil for højere differenstryk. Denne ventiltype er velegnet til lukkede vand-/varmesystemer og som brændstofstopventil.
Ventiler med indirekte servostyring er til større kapaciteter end ventiler med direkte styring og direkte servostyring, og de er bedst egnet til forhold, hvor der er behov for at dæmpe vandslag. Trykket over og under membranen udlignes ved hjælp af en separat kanalenhed med filterbeskyttelse. Denne ventil anvendes typisk i industrielle opvaskemaskiner, kompressorer og til vandbehandling.
For at være sikker på, at du vælger en ventil, der passer til dine behov, skal du også overveje:
• Mediets egenskaber og temperatur
• Risikoen for vandslag
• Spolestrøm (spænding, frekvens, strømstyrke)
• Omgivende temperatur
• Ventilcykler samt åbne- og lukkefrekvenser
Ved at tage højde for disse egenskaber og parametre kan du være sikker på, at du vælger den helt rigtige Danfoss-magnetventil, hver gang.
Af Tom Jensen, Lead Technical Service Engineer