Hvad er der sket med bestillingsnumrene for WRc-godkendte ventiler?
Hvad er forskellen på direkte styrede og servostyrede magnetventiler?
Svar: Fysiske forskelle: Direkte styrede ventiler er udstyret med et anker, der styrer væsken. Servostyrede ventiler er udstyret med et anker, der styrer pilotsystemet, som derved styrer en membran eller et stempel.
Differenstrykforskelle: Servostyrede ventiler kræver et minimalt differenstryk for at holde ventilen åben, mens der ikke kræves et differenstryk ved direkte styrede ventiler.
Hvilke medier er Danfoss' magnetventiler beregnet til?
Svar: Danfoss producerer ventiler i mange forskellige hus- og pakningsmaterialer til de fleste medier. Vi tilbyder særligt konstruerede ventiler til medier lige fra drikkevand og luft til damp, benzin og olietyper.
Hvis du er usikker på, om en ventil er beregnet til det pågældende medie, skal du downloade vores tekniske brochurer eller kontakte din lokale Danfoss-virksomhed.
Jeg har brug for en reservedel til mit produkt.
Kan jeg få den hos Danfoss?
Skal jeg tage eventuelle forholdsregler, hvis der forekommer modtryk i mit anlæg?
Hvor kan jeg finde godkendelser og certifikater for Danfoss-produkter? Hvis jeg f.eks. skal bruge et PED-certifikat for KP7W?
Er Danfoss' produkter i overensstemmelse med RoHS-direktivet (Restriction of Hazardous Substances)?
Svar: Ja, alle overensstemmelseserklæringer, herunder RoHS og WEEE, kan findes i vores produktkatalog på internettet.
Søg efter det produkt du er interesseret i, og find det relevante dokument enten under linket Litteratur eller linket Godkendelser og certifikater.
Jeg leder efter et Danfoss-bestillingsnr., og jeg kan ikke finde det i jeres kataloger?
Jeg skal bruge en magnetventil til en maskine, der skal bruges i Nordamerika. Kan Danfoss levere en?
Jeg leder efter et Danfoss-produkt af typen USC6000, men kan ikke finde det i jeres kataloger?
Kan jeg sende en Danfoss-del til reparation hos Danfoss?
Svar: Danfoss har ikke lokale reparationsafdelinger.
I forbindelse med garanti eller klager skal du kontakte dit nærmeste Danfoss-salgskontor, hvorefter de kan oplyse, hvordan Danfoss håndterer dette i dit område.
Har Danfoss en enhed, der køler varmeanlæg ved stigende temperatur?
Hvilken ventil bør jeg anvende til trykaflastning i et åbent system med højt tryk?
Er bestillingsnumrene for EV220B-magnetventiler de samme som de tidligere EVSI-ventiler?
Jeg har købt ventilen AV210. Har I en pilotventil til at styre den?
Kan jeg bruge EV220B med klor?
Hvilke magnetventiler skal jeg vælge, hvis jeg ikke er helt sikker på applikationens differenstryk?
Svar: Hvis du ikke er helt sikker på differenstrykket, skal du vælge EV250B-ventilen, da denne ventil fungerer med et differenstryk fra 0.
Alternativt anbefaler vi direkte styrede EV210B-ventiler til lavt tryk og mindre størrelser.
Jeg er i tvivl om anlæggets tryktilstande, og jeg har brug for en magnetventil med en størrelse på 1" - hvilken model skal jeg vælge?
Jeg har monteret en pneumatisk styret ventil af typen HP210, og den fungerer ikke længere. Kan Danfoss levere en ny?
Kan jeg købe Concordia-ventiler?
Jeg leder efter en pumpe af typen APP?
Hvordan afhjælper jeg reduceret funktionalitet for en AVTA efter placering af en føler i en dykrørslomme?
Har Danfoss magnetventiler til luftkompressorer?
Er det muligt at bruge AVTA til beskyttelse af biomassekedler?
Svar: Ja, AVTA er en formidabel løsning til biomassekedler over 100 kW og forhindrer overophedning af kedlen.
I forbindelse med mindre kedler anbefaler vi BVTS, som er særligt udviklede biomasseventiler.
Jeg leder efter MASSFLO- og MAGFLO-flowmålere fra Danfoss?
Jeg leder efter en butterfly-ventil fra Danfoss?
Kan jeg bruge EV220B-magnetventiler til dampapplikationer?
Hvad betyder det, at termostatventiler er proportionale eller selvvirkende?
Svar: Proportional betyder, at kølevandsgennemstrømningen ændres proportionalt med ændringen af følertemperaturen.
Denne sammenhæng opretholdes til 85 % af ventilens kapacitet. Selvvirkende betyder, at termostatventiler fungerer uden tilførsel af ekstra energi, som f.eks. elektricitet eller trykluft.
Dette er en meget stor fordel ved termostatventiler, da de ved afbrydelse af strømforsyningen stadigt fungerer, f.eks. opretholder kølingen af anlægget.
Jeg ønsker at bestille en magnetventil, som er præget med nummeret 446U5252, men kan ikke finde det i jeres system?
Svar: Nummeret 446, der er præget før "U", er produktionsdatoen, dvs. uge 44 i 2006.
Hvis du erstatter "446" med "032U" (032U5252), får du bestillingsnummeret.
Er det muligt at udskifte et kapillarrør af kobber med en udgave i rustfrit stål?
Svar: Nej, der findes desværre ikke elementer med kapillarrør af rustfrit stål, men vi anbefaler brug af et termostatisk element med armering i rustfrit stål, hvor armeringen yder beskyttelse i hele kapillarrørets længde.
Indeholder en AVTA-ventil farlige dele eller stoffer?
Er det nødvendigt at afmontere AVTA-ventilen fra anlægget for at udskifte det termostatiske element?
Kan en AVTA-ventil bruges med glykolvand?
Kan jeg bruge AVTA-termostatventilen til at regulere lufttemperatur?
Svar: Ja, du kan bruge den, men det påvirker reaktionstiden og nøjagtigheden af reguleringen, da ventilerne typisk anvendes til væsker som vand eller olie.
Leverer Danfoss produkter i hele verden?
Har Danfoss et komplet katalog, som indeholder alle jeres produkter?
Svar: Vores produktkatalog på internettet er den mest omfattende dokumentationskilde: http://www.danfoss.com/Products/Categories/
Foruden disse produkter producerer Danfoss også kundespecifikke produkter og løsninger, som ikke figurerer i kataloget. Kontakt dit nærmeste Danfoss-kontor for at tale om dine behov, og hvordan vi kan dække dem.
Kan Danfoss levere produkter, som udelukkende er udviklet til én kunde?
Svar: Ja, vi har muligheden for at udvikle produkter, som er unikke for én kunde, i henhold til særlige aftaler. Produkterne kan variere i udseende, tekniske funktioner og indpakning.
Kontakt os for at tale om dine produktkrav.
Hvilke distributionskanaler anvender Danfoss?
Kan jeg gennemgå Danfoss' lagerbeholdning på internettet?
Hvor kan jeg finde tekniske tegninger for Danfoss' produkter?
Svar: Dimensioner og funktionstegninger af vores produkter er ofte en del af produktets tekniske datablad. I vores produktkatalog på internettet (http: //www.danfoss.com/Products/Categories/) kan du finde de produkter, du søger, og derefter klikke på linket Litteratur for at få vist de aktuelle tegninger.
Hvad er differenstryk?
Hvad er vandslag?
Svar: Vandslag er typisk et resultat af væske med høj hastighed, højt tryk og høj gennemstrømningshastighed i små rør. Det optræder, når ventilen lukker for hurtigt, så væskens bevægelse stoppes for hurtigt og derfor "slår" ind mod røret.
Jeg har behov for en EV220B 1/2" til et åbent vandsystem.
Hvilken skal jeg vælge?
Kan højt differenstryk på tværs af AVTA-ventilen påvirke funktionaliteten?
Hvad betyder servostyret?
Har det noget at gøre med servokontrol?
Kan jeg montere en EV220B-ventil på hovedet?
Svar: I princippet, ja.
EV220B 15-50 kan uden problemer monteres i 360 grader, men vi anbefaler, at magnetventilen monteres med spolen opad. Dette minimerer risikoen for opsamling af snavs og slitage på aktuatorsystemet.
Jeg har monteret en EV220B-ventil i varmtvandskredsløbet på et varmeanlæg. Og ventilen åbnes ikke.
Er den defekt?
Svar: Hvis der ikke er snavs eller kalk i systemet, er differenstrykket muligvis for lavt til at aktivere ventilen.
I et lukket system anbefaler vi brugen af en ventil, som ikke kræver differenstryk.
Hvis du bruger en tvangsstyret ventil af typen EV250B, som kan betjenes fra et differenstryk på 0 bar, fungerer din ventil korrekt.
Er det muligt at bruge Danfoss' magnetventiler til naturgasanlæg?
Svar: Ja, det er muligt, men i forbindelse med visse naturgasapplikationer skal det godkendes.
Du skal undersøge din applikation for, om den skal have en gasgodkendelse eller EEx-godkendelse for miljøer med eksplosionsfare.
Jeg har bestilt en EV220B-ventil NO, men når jeg puster i ventilen, er den lukket.
Har jeg fået leveret en NC-ventil?
Svar: Tilsvarende en NC-membranventil kræver NO-ventiler mindst et differenstryk på ca. 0,3 bar, for at den åbnes. Dette er årsagen til, at du ikke blot kan åbne ventilen ved at puste i den, og det kan derfor være svært at afgøre, om ventilen er af typen NC eller NO ved at puste i den.
Hvordan kan jeg se, om magnetventilen er af typen NC eller NO?
Kan jeg bestille den øverste del af et ventilhus alene som reservedel?
Hvor skal jeg henvende mig vedrørende kommercielle eller tekniske spørgsmål?
Hvad er forskellen på direkte styrede, servostyrede og tvangsstyrede ventiler?
Svar: På en direkte styret ventil åbner ankeret ventilens hoveddyse.
På en servostyret ventil åbner ankeret en lille pilotventil, som aflaster trykket og volumen over membranen, hvorved differenstrykket kan løfte membranen og åbne ventilen.
Den tvangsstyrede ventil fungerer tilsvarende en servostyret ventil, men ankeret er forbundet til membranen og løfter den for at åbne ventilen, selvom der ikke eksisterer et differenstryk.
Hvorfor tilbyder Danfoss ikke EV250B-ventiler i større udgaver end 1"?
Svar: Jo større ventilen er, desto sværere er det at udvikle en tvangsstyret ventil, som fungerer optimalt. Vi har derfor besluttet, at disse størrelser ikke skal være en del af vores sortiment for at opretholde en høj kvalitet.
Hvorfor koster en EV220B-magnetventil mere end en EV220A-magnetventil?
Har Danfoss en lokal lagerbeholdning?
Hvorfor er placeringen af føleren så vigtig for AVTA-enheder med universalfyldning?
Svar: Det indvendige design af universalfyldningsføleren kræver en særlig placering med den røde streg øverst. Føleren må ligeledes ikke vendes opad.
Årsagen til dette er, at føleren fyldes med en blanding af væske og gas, og at enden af kapillarrøret indvendigt i føleren skal være i væskefasen.
Hvor kan jeg finde Danfoss' datablade?
Har Danfoss et lokalt websted på mit sprog?
Er det muligt at bestille produkter online?
Kan jeg få oplyst nøgletal for Danfoss?
Svar: Hvis du søger efter antal medarbejdere, salgsvirksomheder, omsætning osv., kan du finde de seneste oplysninger her: http://www.danfoss.com/AboutUs/FactsAndFigures/
Er Danfoss en global virksomhed?
Er Danfoss en tysk virksomhed?
Jeg leder efter en hydraulisk oliepumpe?
Kan Danfoss tilbyde en ventil, der er i overensstemmelse med EN161?
Hvilken type pakningsmateriale er beregnet til glykol?
Kan jeg bruge EPDM-pakningsmateriale til luft?
Svar: Ja, det er muligt, men kun hvis du er sikker på, at luften er fri for olie og fedt. De fleste luftkompressorer smøres med fedt, som blandes med trykluften.
I dette tilfælde skal du bruge en ventil med pakningsmaterialet NBR eller FKM (Viton).
Hvordan kan jeg regulere pneumatisk styrede ventiler?
Hvilket tryk kræves for at styre en AV210?
Kan jeg bruge AV210-enheden til spildevand?
Svar: Ja, AV210-enheden er udstyret med en modstandsdygtig flydende skive, som giver en sikker forsegling af dysen.
Dette er også en fordel i forbindelse med damp.
Damp kan være aggressivt og indeholde urenheder, og denne ventil er fordelagtig i forbindelse med damp og fejlfinding generelt.
Kan jeg bruge en AVTA-ventil til varmeanlæg?
Svar: AVTA er udviklet til industrielle køleanlæg.
Men hvis du fjerner de 8 skruer, som fastgør ventilhuset, og samler det i modsat position, vil du kunne bruge ventilen til varmeanlæg, underforstået at temperaturen ikke overstiger følerens specifikationer. Til varmeanlæg anbefaler vi Danfoss AVTB-ventilen, som er udviklet til denne type anlæg, og som fås hos Danfoss Heating Division.
EV250B–magnetventilen lækker.
Hvad skal jeg gøre?
Svar: Først skal du fastslå, om der er tale om en indvendig eller udvendig læk. Indvendig læk: Forårsages typisk af snavs eller aflejringer på dysen.
I dette tilfælde skal du adskille ventilen, rengøre den for at sikre, at snavspartikler ikke blokerer mellem dysen og membranen og derved forhindrer, at ventilen kan lukkes.
Udvendig læk: Du skal kontrollere følgende:
1) Om pakningsmaterialet er beregnet til mediet
2) Om temperaturen er for høj eller lav
3) Om trykket er for højt
Er det muligt at bestille en normalt åben (NO) udgave af magnetventilen EV220B 65-100 Cl?
Hvordan udskifter jeg 032U7328?
Svar: 032U7328 var magnetventilhuset til EV220B 50 i bronze. Huset er nu fremstillet af messing eller DZR-messing.
Hvis du ønsker at udskifte denne ventil eller købe et reservedelssæt, er det vigtigt at være bekendt med den oprindelige pakning og NO/NC-funktion.
Oprindelige bestillingsnr. for magnetventiler kunne være 032U7150, -7175, -7151, -7152, -7185, -7153 eller -5850.
Jeg monterer luftaffjedringssystem til biler. Har Danfoss magnetventiler til denne type applikation?
Jeg har en Danfoss-magnetventil af NO-udgaven (normalt åben). Er det muligt at ændre denne ventil til en NC-udgave (normalt lukket)?
Svar: Nej, desværre.
Da en NO-enhed normalt er en aktuatorenhed, som ikke kan adskilles, og da vi ikke leverer vores NC-reservedelssæt, herunder ankerrør, er den eneste mulige løsning at købe en ny NC-ventil.
Konvertering fra NC til NO er ofte mulig vha. et NO-sæt.
Hvad er forskellen på AVTA og AVTB?
Svar: AVTA-ventilen åbnes ved stigende temperatur (køleanlæg). AVTB-ventilen, som fås hos Danfoss Heating Division, har den modsatte effekt og bruges til varmeanlæg, hvilket vil sige, at den åbner, når temperaturen er faldende.
Hvad er forskellen på en EV220B- og en EV250B-ventil?
Svar: Ventiler af typen EV220B (servostyrede) bruges hovedsageligt til åbne systemer, hvor differenstrykket er højere end en specifik værdi. EV250B-ventilen (tvangsstyret) kan bruges til både åbne og lukkede systemer, men anvendes hovedsageligt i lukkede systemer, hvor trykforholdene er lave og varierende. Hvis du ikke ved, hvad det præcise differenstryk vil være, skal du vælge EV250B.
Min AVTA-ventils føler med universalfyldning er kun halvt nedsænket i mediet.
Hvordan påvirker det ventilens funktionalitet?
Svar: Vi anbefaler, at føleren placeres på en måde, hvor hele føleroverfladen er i kontakt med mediet.
Generelt gælder det, at jo mindre del af føleren, der er nedsænket i vand, desto langsommere og mindre nøjagtig reagerer den på temperaturændringer.
Jeg leder efter en gasventil til en Argon-applikation i et lukket system. Hvilken ventil kan jeg bruge?
Hvad er offset for termostatventiler?
Svar: Det er temperaturen på føleren, der svarer til 85 % ventilåbning.
Ved højere værdier er sammenhængen mellem den kontrollerede temperatur og vandgennemstrømningen ikke længere lineær, og temperaturstyringen er knap så præcis.
Hvad er hysterese i forbindelse med en AVTA-ventil?
Svar: Hysterese afhænger af følerfyldningen.
Bedste score er for universal- og massefyldning. Når den korrekte ventilstørrelse vælges, kan hysterese være på niveau ±2° C. Det er på grund af den flydende spindel, der "hænger" i membranerne og kun er centreret af smurte O-ringe i ventilkapperne.
Hvad er AVTA-ventilens reaktionstid på temperaturforandringer?
Svar: Reaktionstiden afhænger af to faktorer: Fyldningstypen og hvorvidt føleren er i kontakt med en væske eller luft.
Eksempler på reaktionstiden for AVTA med masse-/universalfyldning:
3-4 sekunder - føler i vand, ved stigende temperatur, middelområde.
216 sekunder - føler i luft 0,5 m/s, ved stigende temperatur, middelområde.
156 sekunder - føler i luft 1,0 m/s, ved stigende temperatur, middelområde.
For adsorptionsfyldning er reaktionstiden længere end for de to andre fyldninger.
Hvilken AVTA-ventil bør jeg benytte, når den omgivende luft indeholder H2S, der ødelægger kapillarrøret?
Hvordan er kompatibiliteten for et AVTA-ventilhus med demineraliseret vand, ætses metaller?
Svar: Demineraliseret vand er et aggressivt medie, der kan have en negativ påvirkning på ventilens messinghus. Demineraliseret vand kan ødelægge messingkomponenter, trække metaller (zink) ud af messing og forurene vand. Demineraliseret vand af høj kvalitet vil hurtigt (ca. 6 måneder) erodere messing. Processen foregår langsommere, hvis kvaliteten er ringere.
Vi anbefaler, at der benyttes en udgave af AVTA-ventilen i rustfrit stål.
Er der forudindstillet et temperaturområde på WVTS-ventilen?
Kan du sende mig et 3,1-certifikat til en ventil, der allerede er leveret?
Svar: Inspektionscertifikatet 3,1 omfatter testresultater, der skal indsamles i løbet af produktionen af ventilen.
Vi kan derfor ikke levere dette certifikat, efter ventilen er produceret.
Skal du bruge dette certifikat, skal du huske at nævne det, når du bestiller ventilen.
Acceptabelt arbejdstryk for WVTS-ventilen er 10 bar.
Hvad sker der, hvis WVTS monteres i en applikation, hvor trykket er maks. 16 bar?
Svar: Er trykket højere end det tilladte, er det muligt, at den konstante påvirkning vil forkorte levetiden for WVTS-ventilens indre dele. I disse tilfælde anbefaler vi at bruge 2 AVTA-ventiler i en parallelforbindelse i stedet for én WVTS.
AVTA'en kan fungere ved 16 bar og kan derfor bruges uden problemer.
Hvor kan jeg se en AVTA-ventils produktionsdato?
Pilotenheden til en WVTS-ventil er forsynet med en hvid plastikpakning - er det udelukkende indpakning, der skal smides ud?
Er det nødvendigt at montere et filter, før man monterer termostatventiler?
Svar: Vi anbefaler altid at montere et filter af typen FV i rørsystemet før ventilerne, især når mediet kan forurenes eller indeholder snavspartikler. Et snavsfilter bør altid monteres før FJVA-ventilen, der har en bypass med en lille diameter i ventilhuset.
Er AVTA-, FJVA- og WVTS-ventiler UL- eller CSA-godkendt?
Min WVTS 80-ventil har otte huller til flangeforbindelser, men den tekniske brochure viser kun fire.
Er produktet fejlbehæftet?
Er der krav til kølevandets temperatur for termostatisk styrede ventiler?
Svar: Det eneste krav er, at kølevandets temperatur skal være lavere eller lig med indstillingstemperaturen.
Hvis kølevandets temperatur er tæt på det punkt, er det nødvendigt med yderligere kapacitet for at nedkøle mediet. Vi vil muligvis anbefale at bruge en større ventil, end i de tilfælde hvor kølevandets temperatur er lavere.
Du kan se i databladet, hvordan du vælger en passende ventilstørrelse på basis af kølevandets temperatur.
Mine AVTA-ventiler larmer - hvorfor?
Svar: Kommer støjen fra ventilhuset, kan det betyde, at åbningsgraden af ventilens konus er for smal.
Det medfører en høj hastighed over ventilsædet, hvilket kan støje.
Hvordan reagerer AVTA, hvis mediet er køleolie?
Kan AVTA anvendes til en blanding af alkohol og vand?
Svar: Da vi ikke kender typen eller den nøjagtige sammensætning af denne alkohol, vil vi foreslå, at ovenstående oplysninger videresendes til blandingsproducenten, der kan sikre funktionaliteten med NBR- og EPDM-materialer.
Er det muligt at bestille en WVTS-ventil med anden fyldning end den universelle?
Er termostatventilerne AVTA, FJVA og WVTS som regel lukkede eller åbne ventiler?
Maks. følertemperatur for AVTA (reguleringsområde 0-30° C) er 57° C.
Kan min. følertemperatur være nede på -40° C?
Hvorfor er vores levering forsinket, når jeg kan se, at leveringsdatoen har været bekræftet i to uger i e-handelssystemet?
Svar: Forsinket levering kan skyldes produktionsproblemer hos Danfoss eller problemer med gennemførslen af din betaling.
Du kan altid kontrollere din ordrestatus i vores e-handelssystem, hvor du finder opdaterede bekræftelsesdatoer eller en besked om at kontakte Danfoss i tilfælde af betalingsproblemer.
Hvor kan jeg hente den tekniske brochure til AVTA-ventiler?
Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse AVTA-ventil?
Svar: Først skal du kende vandets strømningshastighed, følerens reguleringstemperatur og den acceptable trykdifferens på ventilen.
Med disse oplysninger kan du i den tekniske brochure til AVTA finde instruktioner og tabeller, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige ventil.
Kender du ikke den nødvendige strømningshastighed, kan du finde den i en tabel, men da skal du kende den nødvendige varmebortledningskapacitet i køleton (TR) eller i KW.
Er AVTA-ventiler fra Danfoss UL-godkendte?
Hvad er forskellen på AVTA- og FJVA-ventiler?
Kan følerelementet i AVTA-ventiler monteres i en hvilken som helst retning?
Kan en AVTA-ventil monteres i en hvilken som helst retning?
Svar: Ja, men læg mærke til pilen på ventilhuset, der indikerer strømningsretningen, og monter ventilen derefter.
Hvordan indstiller jeg temperaturen på en AVTA-ventil?
Hvor kan jeg finde tekniske data om jeres produkter?
Kan jeg købe et pilotfilter separat til flangemagnetventilerne EV220B 65-100 CI?
Er det muligt at montere en EV220B (15-50-serien) på lodrette rør?
Svar: Ja, det er muligt, men kun hvis mediet er rent. Danfoss anbefaler, at magnetventiler monteres med spolen opad. Sådan minimeres opsamlingen af snavs i ankerrøret.
Hvilken magnetventil bør jeg vælge til at bruge med mediet glykol?
Jeg har en EV220B 25B, der ikke lukker korrekt - skal jeg skrue reguleringsdysen af for at lukke den?
Svar: Først skal du finde ud af, hvad mediet er. Hårdt vand kan forårsage problemer med lukning af ventilen, hvis justeringsdysen er blokeret.
Du skal kontrollere differenstrykket, der bør være på 0,3 bar min.
Justeringsdysen kan udskiftes, hvis det er nødvendigt; du kan se mere i vores tekniske brochure, som du kan finde på vores websted.
Det er også muligt at købe reservedelssæt med membraner, O-ringe og pakninger.
Kan jeg købe en AVTA med ATEX-godkendelse?
Hvad skal jeg vide for at vælge det rette produkt?
Er magnetventilernes Kv-værdier gyldige for trykluft?
Kan jeg få kvalitetskontrolplaner/arbejdsdiagrammer/materialespecifikationer/FMEA til produkter fra Danfoss?
Kan du sende mig litteratur, brochurer eller kataloger med jeres produkter?
Jeg har foretaget en bestilling via e-handelssystemet.
Kan du kontrollere leveringsdatoerne og undersøge, hvor hurtigt I kan levere?
Hvilken magnetventil bør jeg vælge til brusere?
Jeg arbejder med damp, og gennemstrømningen i Danfoss' magnetventil EV225B er ikke tilstrækkelig. Kan du anbefale en anden løsning?
Svar: Vores AV210-skråsædeventil er det bedste valg.
Det er en skråsædeventil, der fungerer godt med damp og har god gennemstrømning.
Du skal bare kontrollere om dit anlæg har trykluft, der kan styre AV210-ventilen.
Hvordan justerer jeg temperaturen på en AVTA-ventil?
Svar: Du skal bruge indstillingsknappen på ventilens overside.
Position 1 er minimumstemperaturen for det specifikke område, og fem er den højeste.
Har du brug for et nøjagtigt tal, bør du kontrollere temperaturindstillingen med et termometer.
Har I en magnetventil til luft, 24 V jævnstrøm og 1/4" gevind på begge sider?
Kan jeg købe en Danfoss-magnetventil, der er egnet til havvand?
Svar: Ja. Saltkoncentrationen i vandet, iltindholdet samt vandets temperatur har dog indflydelse på, hvordan mediet påvirker de forskellige materialer i magnetventiler. Den bedste løsning er en EV220B i rustfrit stål eller en EV222B med en skillemembran.
Kan jeg downloade produktgodkendelser og certifikater fra Danfoss' websted?
Hvad betyder "solenoide" eller "magnetspole"?
Svar: En magnetspole er en tredimensionel spole. I fysik betyder solenoide en wireløkke, ofte omkring en metalkerne, der producerer et magnetfelt, når en elektrisk strøm passerer gennem den. En solenoide-ventil kaldes ofte en magnetventil.
Kan jeg nøjes med at bestille kapillarrøret til en AVTA?
I et åbent vandsystem har jeg en EV210-ventil, der ikke åbner - hvad kan der være galt?
Svar: Systemtrykket er sandsynligvis for højt.
EV210B fungerer fra 0 til et begrænset differenstryk, især for de større ventilstørrelser.
Hvis det er tilfældet, anbefaler vi en kraftigere spole eller en ventil af typen EV220B eller EV250B.
Er jeres ventiler certificerede til brug med vand?
Svar: Alle ventilerne EV210A, EV210B, EV220A, EV220B og EV250B er certificeret af WRAS.
Nogle af EV220B-ventilerne har også den franske godkendelse ATTESTATION DE CONFORMITE SANITAIRE, ACS og den polske godkendelse PANSTWOWY ZAKLAD HIGIENY, PZH.
Alle disse ventiler benytter tætningsmaterialet EPDM.
Kan AV210-kapacitetsreguleringen bruges sammen med AV210-positionsindikatoren?
Hvilke medier kan Danfoss' produkter anvendes med?
Svar: Svaret afhænger af materialerne, der er i kontakt med mediet for det givne produkt. Du kan finde disse oplysninger i produktets tekniske brochure/datablad.
Vi tilbyder produkter, der er udviklet specifikt til at håndtere bestemte medier, herunder drikkevand, olie, luft, benzin, damp m.m. Er du i tvivl, kan du altid kontakte dit nærmeste Danfoss-kontor.