(DK) Danfoss Denmark
Gearmotorer
> Bauer Gearmotorer
> Kontakt Bauer
> Produkter
> Dokumentation
 
 
 
 
 
Aseptisk gearmotor

Aseptisk gearmotor fra Bauer

Bauer aseptisk gearmotor er en kombination af en asynkron motor med en jævn overflade (uden køleribber og ventilator) og en gearkasse fra det velkendte Bauer 2000-program.

Funktioner og fordele

Produktprogram
Nominel effekt 0,37 - 1,1 kW

Kan kombineres med:
BG skrueskårne gear
BF akselmonterede gear
BK koniske gear
BS snekkegear

Vigtigste funktioner
Både motoren og gearkassen har en jævn overflade uden steder, hvor der opsamles meget snavs, hvilket er en fordel i føde- og drikkevareindustrien.

Gentilsnavsning af det omgivende område undgås, da kølingen af motoren foregår gennem den jævne overflade på huset og ikke med en ventilator.

Høj beskyttelsesgrad (IP66) med syre- og basebestandig malerfinish i CORO 1.

Motorviklinger i ISO. Klasse F som standard, sammen med termistorer

Hul eller massiv aksel i rustfrit (V4A) og muligheden for at bestille CORO 3 malersystem gør sammen med det syre- og basebestandige malersystem CORO 1 uden tvivl Danfoss' aseptiske gearmotorer til en fortrinlig teknisk løsning.

Applikationskriterier

Der gælder særlige krav til hygiejne og rengøring inden for føde- og drikkevareindustriens produktionsområder, hvilket skyldes produkternes følsomhed og deres forgængelighed. Det meste udstyr og de fleste produktionsmaskiner er derfor fremstillet af rustfrit stål, hvilket muliggør grundig rengøring, når produktionen er ophørt. Rustfrit stål gør det også muligt at bruge syre- eller basebaserede rengøringsmidler, der i kombination med desinfektionsmidler sikrer, at alle relevante spiredygtige bakterier elimineres.

I forbindelse med gearmotorer, der normalt monteres direkte på maskinerne, har det tidligere ikke været muligt at leve op til disse krav. Grundene til dette er gearhusets design, motorernes ribber og de ventilatorer, der bruges til køling, som betyder, at der kan samle sig snavs i områder, hvor det er næsten umuligt at komme til, eller hvor rengøringsopløsninger ikke kan afledes. Dette fører til de såkaldte "snavsopsamlingsområder".


Med den nye Bauer 2000-serie af gearmotorer kan disse krav opfyldes i forbindelse med huset, da den grundlæggende struktur allerede er så jævn og konisk som muligt. Dette gør det nemt at gøre rent og gør det muligt at aflede væskerester fuldstændig.

Konventionelle motorer med køleribber kan i bedste fald kun rengøres delvist. I dag er det på mange produktionslinjer almindeligt, at man kan se køleribber, der er fuldstændig tilstoppet med drivremsmøremidler eller produktrester, især i dele, som det ikke er muligt at få direkte adgang til. Det samme problem, men formentlig endnu værre, kan ofte ses neden under ventilatorskærmen, fordi det normalt ikke er muligt at gøre rent i dette område uden at fjerne skærmen helt.

Den nye "aseptiske motor" har en jævn overflade, som kan rengøres nemt og effektivt, uden at der opsamles lommer med snavs. Aflejringer vil også have svært ved at sidde fast. Udeladelsen af ventilatorer betyder først og fremmest, at det har været muligt at fjerne en utilgængelig kilde til snavs, der ligesom snavset i køleribberne førte til gentilsnavsninger af produktionsmaskinerne ved genstart efter weekenden. Desuden kan der foretages en temperaturkontrol ved hjælp af standardtermistorerne.

Motoren tilsluttes ved hjælp af et rundt stik, der indeholder motorens og termistorens kontakter. På grund af dette tilslutningskoncept er det også muligt at rengøre området omkring stikket optimalt.

Opsummeret er Bauer-gearmotoren, den "aseptiske gearmotor", en yderst effektiv løsning til føde- og drikkevareindustrien. Den høje beskyttelsesgrad (IP66) er standard.