Følgende eksempel viser, hvad uafklarede arveforhold kan betyde. Der er set bort fra boafgifter.
Per og Lise er papirløst samlevende med et fælles barn på to år. Per har aktiver for 300.000 kr. (friværdi i hus, bil mm.)og Lise for 50.000 kr. Der er en gruppelivsdækning ved Pers død på 600.000 kr. Der er ikke oprettet testamente.
Ved Pers død arver barnet hans aktiver og gruppelivssummen – i alt 900.000 kr. Beløbet anbringes i et godkendt forvaltningsinstitut indtil barnet fylder 18 år.
Lise får intet men beholder naturligvis sine 50.000 kr.
Hvis der havde været testamente, ville Lise have arvet 150.000 kr. og fået udbetalt gruppelivsforsikringen – i alt 750.000 kr. Hun beholder også sine 50.000 kr.
Barnet arver 150.000 kr., der fortsat skal anbringes til fyldte 18 år.
Alle ægtefæller med fællesbørn og/eller særbørn kan med fordel oprette testamente. Derved kan arven til børnene reduceres fra 1/3 til 1/6. Oprettes tillige en ægtepagt kan arven til børnene yderligere begrænses til 1/12.
Med en sådan konstruktion sikres, at ægtefællen har økonomisk mulighed for straks at skifte med børnene.
Det betyder, at den længst levende ægtefælle ikke behøver at sidde i uskiftet bo og derfor ikke skal »spørge børnene om lov« eller gennem et dyrt skifte, hvis vedkommende for eksempel ønsker at gifte sig igen.
Ved et omgående skifte indgår livsforsikringssummer ikke som en del af boet, de tilfalder alene den længst levende ægtefælle. Hvis skiftet sker på et senere tidspunkt, skal børnene have andel i livsforsikringssummen.