Det kan give store økonomiske og menneskelige problemer for dine efterladte, hvis du ikke har afklaret dine arveforhold.
Sådan gør du
Før du skriver testamente, er det vigtigt, at du får en god og professionel rådgivning.
Til det formål har advokaten brug for nogle praktiske oplysninger om dine forhold. Du skal derfor som det første udfylde et særligt oplysningsskema. Dette skema kan du få via Medarbejderfondens hjemmeside, hos fondens sekretariat, tlf. 7488 3866, eller hos et af de firmaer, der indgår i fondens advokatordning - se fondens hjemmeside.
Når du har udfyldt skemaet, sender du det til et af de nævnte advokatfirmaer. Advokaten vil herefter indkalde dig til en rådgivningssamtale. Til dette møde skal du medbringe dokumentation for din ansættelse hos Danfoss eller hos et med Danfoss A/S associeret selskab.