(DK) Danfoss Denmark
Årsrapport
> Årsrapport 2008
> Bestil Årsrapport
> Kvartalsrapporter
> Arkiv
> Corporate Governance
> English version
 
 
 
 
 
Danfoss Logo

Bestyrelse

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og har det overordnede ansvar for selskabets aktiviteter. Bestyrelsen fastlægger blandt andet de overordnede strategier og målsætninger. Bestyrelsen definerer desuden direktionens retningslinjer for den daglige drift af Danfoss. Beskrivelsen af fordelingen af arbejdsopgaverne mellem bestyrelsen og direktionen er fastlagt i en forretningsorden. På bestyrelsesmøder afgøres de foreliggende sager ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der holdes mindst fem bestyrelsesmøder årligt, og ét af bestyrelsesmøderne holdes i forbindelse med et besøg på en af koncernens lokaliteter. Det er også på dette møde, at bestyrelsen hvert år evaluerer og opdaterer blandt andet koncernens strategi, mål og perspektivplan (strategiplan).

Danfoss’ bestyrelse består af ni medlemmer:
Seks generalforsamlingsvalgte og tre medarbejdervalgte. Herudover deltager Bitten Clausen, der af bestyrelsen er udnævnt til æresmedlem. De generalforsamlingsvalgte vælges for en periode på et år af gangen, således at samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer er på valg på den ordinære generalforsamling. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i henhold til lovgivningen på valg hvert fjerde år.
Bestyrelsesmedlemmerne behøver ikke at være aktionærer i Danfoss, og aldersgrænsen for valgte medlemmer er 70 år. Bestyrelsens sekretær er Chief Reputation Officer, Ole M. Daugbjerg.

Om Danfoss

Med vores vision og kerneværdier som fundament, lever Danfoss op til forventningerne om at være en ansvarsfuld global samarbejdspartner.
Dette er dybt forankret i vores historie og kultur og skal komme til udtryk i den måde, vi udfører vores daglige handlinger på.

Vores ansvar overfor vores aktionærer skal være baseret på tillid. Vi er bevidste om, at tillid skal skabes gennem vores måde at agere på og gennem virksomhedens omdømme.